At trække det lod, at glemme sig selv undervejs
vælge stavelser uden tryk og ord aldrig kastet
aldrig grebet
Vælge tusindssøers tørke og birk uden stamme
horisontløst på skrå med spættet bark
Grådigt æde af fraværets lys:
glattet hudens folder, lade rynker falde ind i øjne
tænde fosterlys et sted
udenfor
Tælle veje og se
støvregn som mælkehvid glemsel i et blik
At kalde på tavshed og flænse roen med sit råb
Lagt i før tavshed | Leave a Comment »
Enst
umsir
ene
stilba
gehol
dtelys
tflir
te
ndest
ilhed
dr
ypdr
ypd
ry
p
.
Lagt i Ikke kategoriseret | 7 kommentarer »
Sådan hviler vi i byger af opløste tankestreger og umættede sekunders drypvise stænk
Lagt i Ikke kategoriseret | 1 Kommentar »
Kunne man tænke sig, at ulven lærte Peter ikke at råbe op?
For efterfølgende at æde ham?
Kunne man tænke sig, at Peter alligevel kaldte på ulven.
For at lære – på den hårde måde?
Kunne man forestille sig, at ulven undskyldte sig med, at det var dens natur?
Mens Peter tænkte: Hvad er min undskyldning?
Kunne man tænke sig at Peter lærte ulven.
Noget som helst?
Lagt i Eksistens, genbrug, vrang | Leave a Comment »
Hun ser verden som figurer: fisk der flyver som fugle på skyers oversøiske rev.
Hun finder Mandelbroth i tapetmønstre og danser uden vaklen mellem indenfor
og uden.
Under dynen er hun nøgen;
Her falder verden betryggende sammen og kollapser til lyden af et åbentstående vindues suk.
Lagt i før tavshed, genbrug, sprog, symbiose | 3 kommentarer »
alt det folk faktisk gør
for stumme tjenere
afklædt ynde og
rødmen på klods
alt det verden faktisk er:
blottet støv
og
sigende still
færd
Lagt i før tavshed | 1 Kommentar »
Al den løv, der insisterer
så tæt
som gammel bark og
Forglemmig
Lagt i Eksistens | 2 kommentarer »
Hun er træt af at udstille sine sår som smukke tatoveringer på hærdet hud
Lagt i diskurs, før tavshed, portræt | 5 kommentarer »
Slagene falder som candyfloss og hovedet buler den forkerte vej
Lagt i Ikke kategoriseret | Mærket vilkår | 2 kommentarer »
Det bliver svært
Svært at huske det aldrig indtrufne øjeblik, hvor vi mødtes over uret, under dække, midt imod
Svært at være en anden, end den jeg ikke er
Svært ikke at erfare og søge enden på det uendelige
Men der er selvfølgelig heller ikke nogen, der har sagt, at det skulle være let?
Lagt i Eksistens, igen | 2 kommentarer »