Skrive en skrift. Formulere en skrift. Skrive en mening om Noget. Der skulle have været noget Andet.
Skrive det samme. Igen. Fordi det skrevne aldrig bliver dét. Der skrives. Eller skrives om. Hvorfor man skriver det samme. På en anden måde. Igen og igen.
Skrive et Nu. Der er forbi, når det skrives. Så man aldrig når frem. Til hverken skrift eller Nu.
Skrive et Dengang. Der bliver Nu, mens det skrives. Hvorved skriften bliver afstanden mellem et Nu og et Her. Skriften bliver Dér. Hvor der skrives. Om her. Og nu.
Skrive og skrive og skrive igen.
Skrive en skrift. Skrive en mening. Skrive en skrift om en mening.
Der ikke er.
Udover skriften. Og det skrevne.