Lige nu er min skrift en ørken. Uendelig vidtstrakt og uden perspektiv. Klit efter klit og en vind, der med timers mellemrum flytter et sandkorn.
Om hundrede år vil sandkornet tage form af en revle i det bare landskab.
Ikke at det vil betyde noget for nogen. Ikke at det vil gøre en forskel.
Men landskabet vil være forandret. Engang. Et sted.
Der ikke findes.
