”Dostojevskij sagde i et interview, efter at han var blevet benådet
”Da jeg stod med bind for øjnene foran henrettelsespelotonen, vidste jeg hvordan jeg skulle leve mit liv”
”Gjorde du det så?”, spurgte intervieweren
”Det kan man ikke”, svarede Dostojevskij.
Det kan man ikke, men alligevel er der en hel del man kan. Undgå patos og store sentimentale armbevægelser. Tage sig skriftens beruselse i agt, forsøge at tænke og skrive klart, og hvis man tør: Skrive ind til benet. Det er alt hvad man kan.
Skrive noget der bærer en sandhed i sig selv, og ikke en sandhed om noget andet, for den findes ikke”
(Morten Sabroe ”Du som er i himlen”)
”Ikke hælde digte på virkeligheden
ikke hælde virkeligheden på digte
bare skrive digte,
virkelige digte”
(Søren Ulrik Thomsen fra ”City Slang”)
Er der mon noget, jeg skal lære???
