Afskrift
*
bag hvad
eller hvor
glæden
brænder
som i helvede
*
forbandet
*
tæt
på en virkelighed
der ikke
ER
men
R
en lyd på din tunge
et print på din hud
*
en læbe om din løgn
skription
marts 12, 2008 by silhuet
marts 12, 2008 by silhuet
Afskrift
*
bag hvad
eller hvor
glæden
brænder
som i helvede
*
forbandet
*
tæt
på en virkelighed
der ikke
ER
men
R
en lyd på din tunge
et print på din hud
*
en læbe om din løgn
Kæreste Silhuet
Hvad er det du kalder løgn?
Kæreste Tekst:
Det er dét, jeg ikke ved
Det er dét jeg forsøger at skrive. Frem. Skrive af. Mig.
Afskrive….
I mit hoved er det udenomsskrivning:
“din løgn” er vel en andens løgn ?
Om denne anden præsterer en løgn,
ligger det vel ikke i din magt at afskrive
den som falsk, al den stund at du har
defineret den som løgn!?
Du kan naturligvis lukke din sandhed
inde og afskrive den – men er det ikke
lige lovlig langt at gå?
Hvorom handler “ind til benet nu” dit
indlæg – hvilken løgn – har du set?
Please, giv mig nu et entydigt svar
Tekst:
Måske er løgnen en løgn
Måske det hele er sandt
Måske jeg blot ikke tør se. At det, jeg tror er løgn. Egentlig er sandhed
Jeg VED det ikke, Tekst
Der er ikke nogen ben at pille ind til
Jeg er kun en krop, et løg med lag på lag, og jeg ved ikke om der intet er tilbage. Når jeg har skrællet det.
Andet en ben, skelet og skøre knogler.
Tro mig. Eller kald det en løgn.
Jeg er ikke dommer. Magter ikke dommen. Den kan så hurtigt pege fingre ad mig selv….
Jeg har lige set Illusionisten.Det er sandt.
Det er et fantastisk dilemma. Sandhed eller virkelighed?
Og kan lykken entydigt findes dér?
Er livet ikke smukt i al sin kompelexitet? Jeg elsker din tvivl, din søgen og din erkendelse af blot at være. Til.
Patton:
Ja er der sand og falsk? Eller er også det bare løgnagtige begreber.
Jeg er ikke stået ud. Af min drøm. Endnu.
Og har heller ingen planer om det.
Bitten:
Lige så frustrerende og uoverskueligt og grådfremkaldende forvirrende al tvivlen er.
Lige så stor en gave, repræsenterer den.
Der er altid et lillebitte håb. Om noget andet.
….Egentlig sært, at alle finder mig så tung at danse med. Jeg oplever ikke mig selv som særskilt negativ eller sørgmodig.
Men måske min skrift afslører mig?
Eller forrådder mig?
Endnu et dillemma. Om sand og falsk, ret og vrang, positiv og negativ.
Du er noget helt særligt, Bitten. Noget HELT særligt. Tak