.
marts 17, 2008 af silhuet
som
evig og altid
pegende
i hver sin
og alle
retninger
*
sættes
med sær panik
fortvivlet punktum
i et
l.
i.
v.
*
skiller helheden fra delene
deler helheden fra halvheden
leder frem og tilbage
til orkanens øre
konkyliens øje
pupillens sorte
punktum
…
… _ _ _ …
..
¨ ¨
*
Er punktum ikke blot en del af den nye begyndelse?
Før ville jeg skrive:
“Se mig i øjnene, og lad mig fortælle dig, hvem du er”
Nu må jeg skrive:
“Se mig i øjnene, og fortæl mig, hvem jeg er!”
Tekst:
Jeg ved snart ikke hvor mange nye beyndelser jeg i så fald har skrevet
Nu trænger jeg snart til nogle afslutninger. Ikke i form af tegn, men i form af skrift, der flyder. Af sig selv. Frotæller ig selv.