*
og må væk
fordi fuglenes flagren forstyrrer mine drømmes frihed
fordi himle drukner i havet
fordi terningerne kastes for ofte og forkert
fordi jeg hører farver, der ikke kan smages
ser lyde uden form og hals.
*
og må starte et sted
slutte et andet
skuffe en slutning
opløse et løfte
*
glemme en skam
*
Hmm – hvem har dog trådt dig sådan under fode?
Håber da så inderligt at du ikke forsvinder helt !
Jeg håber ikke du har det sådan hele tiden, jeg håber, at du får en god og rolig aften, husker skam og hjælper andre og dig selv med at komme over.
Krigen er slut.
Terningerne ligger stille i skabet.
Digtet fik mig til at erindre en skøn aften:
Modsætningen til at slutte et andet sted er at sidde en evig sommerdag på terrassen i bjergbyen i Spanien, mens byen summer og naboens radio skratter. Gå rundt. Finde en restaurant. Ved 8-tiden om aftenen kommer et lille band på parkeringspladsen, og pigerne i gummisko danser flamenco med deres mødre til klokken 4 om morgenen. Glæden over denne uendelige aften overskygger mange bekymringer og ærgelser over den person, som jeg var sammen med.
Man kan ikke danse flamenci i kondi-sko. Jo man kan, det ved jeg nu.
Tekst:
Det har jeg.
JEG har trådt mig under fode.
Jeg forsvinder næppe….Ukrudt forgår ikke så let
Kære Donald:
Jeg har det ikke sådan hele tiden!
Men når jeg har, gør det rigtig ondt. På den triste måde.
Og du fanger så helt, helt fint, at det er skammen der er i centrum.
Måske du har ret: Måske jeg skal lære at huske skammen. Favne den. Fremfor at afsky og fortrænge den.
Tak for dit dejlige minde. Det gjorde mig glad. Sådanne glimt har jeg også. Glæden der pludselig dukker op, hvor man mindst venter den.
Jeg vil gerne danse i gummisko
Eller gummistøver. I silende regn. Uhhhhmmmm
Knus
Åhja, knus:-)