Nuancer

gentagelse fremmer sjældent forståelsen, nej gentagelse hæmmer fornemmelsen for sne og andre himmelfaldne fnug, der bare lander og lister et tæppe omkring en asfaltverden, et pigtrådshegn, en Bahnhoff Zoo

*

og gentagelsen springer over hvor gærdet er højest, sætter sig fast mellem indblik og udsigt, mens græsset grønnes på den side og på den anden side af dvælen, tøven og naboens mark

*

der ligger brak og sunder sig efter afbrændingen sidste uge, hvor konen skred i svinget hvor børnene fløj ad helvede til, ligesom fuglene, så nu er der stille om morgenen: ingen fugle, ingen børn, ingen kone og marken ligger brak, så der er sgu heller ikke noget grønt der stikker i øjnene

*

det er den rene elendighed, nå nej det er idel lykke, det er fuld fart fremad, problemet er bare retningen, nu der hverken er fortid eller fremtid at pejle efter

*

så man begynder at se sig om efter nye mål, efter lys i horisonten eller lys i lygter på stille villaveje, den lille røde pære der viser vej til favntag og kokoskrop, næsten som en græsmark ved høsttid

*

og så er man jo tilbage igen, hvor man startede, ikke en skid klogere men i det mindste ovre den værste krise (indtil den næste indtræffer)

*

og imens kan man jo hilse på naboen bag gærdet og lytte til fuglene, der er vendt retur, for hvor anden skulle de ellers tage hen, og mon ikke også snart konen ringer og beder om forladelse ?

*