Den lilje der visner
den vaghed der former et blik ved et delta
den retning der fører mod ingen vegne
den latter der drukner
den glæde der bobler
i glasset
vokser som viljer
der aldrig visner men former en styrke
i blikket, en retning, et glimt, en boblende latter
der planter et træ, en hymne
en tale ved bålet
en tur under havet blandt søgende stjerner
en rullen, en strømning
en vulva af lyst og af glæde
en ild uden flamme, en gløden
en rødmen af gloende lava
en slægt fulgt af
afveje, biveje, vildveje, udveje
stier betrådte, betændte, beplantet
med ugræs og småsten
der knaser om dagen og knuser om natten
forbi er en fortid, et lod, en æra
begyndt er en skæbne
et år af glas og dage
tåger der letter
moser der brygger
et digt om liljer
der visner
om vilje der vokser
Er der vilje, er der vej,
åbne arme, venter dig.
Kære Tekst:
Man skal ikke undervurdere værdien af åbne arme: Det er om regel dem, der baner vejen. For vilje og vækst.
Det er diskussionen om hønen og ægget igen, igen: Hvad kom først: Troen på viljen? Eller viljen til at tro?
(hold da op, havde jeg været Thomas Blachman ville jeg have synes det var det klogeste, jeg længe havde sagt
AJ hvor er det godt:-)
…. troen på viljen til troen på viljen til troen på viljen til ….
..tjah Blachman og du har sagt
mange af de klogeste ting,
men mon ikke troen er porten
der lukker håb og kærlighed ind?
Viljen derimod er en skygge,
eller et barn om du vil,
af troen, håbet og kærligheden.
Ja det er rigtig godt. Jeg læser det sådan her:
viljen visner
vaghed mod ingen vegne
latter drukner
glæden bobler i glas
vokser som viljer
former en styrke i blikket
der plantes et træ
en hymne
en tale ved bålet
en tur under havet med søgende stjerner
en rullen
en strømning
en vulva med lyst og med glæde
en ild uden flamme
en gløden
en rødmende lava
en slægt på
afveje
biveje
vildveje og
udveje
betrådte-
betændte-
beplantede stier
med ugræs og småsten
der knaser om dagen og knuser om natten
forbi er fortiden
loddet – en æra
begyndt er skæbnen
med timer af glas
og dage
med tåger der letter
bryggende moser
liljer der visner
viljer der vokser
Donald:
Tak.
Tekst:
Jeg oplever et stort gab mellem vilje og vej. Jeg har alverdens vilje – tro mig! – men den vender sjældent samme vej. Som troen og håbet.
Tak fordi du altid læser mine ord så godt!
Knus
Birger:
Wauuuuvvv.
Se dét er dælendytme korrektur, så det virker. Det er SÅ godt!
Tusind, tusind tak.
(må man adoptere det?)
Endnu et fantastisk stykke sandhed, der rammer lige der hvor det både gør mest ondt og mest godt – på én gang
Tak!