Udskrift
april 26, 2008 af silhuet
Og egentlig skriver jeg en vej frem til ordene, løber en marathon på gloser i håb om at nå.
Muren: noget mersprogligt, et sprog at kæmpe mod, kæmpe med, at kæmpe mig igennem.
Og måske er det tåbeligt, måske jeg bare skal lade dem ligge, ordene, måske jeg skal løbe efter en anden, noget andet, en kropslighed for eksempel.
Et legeme trykt som versaler mod tilværelsens blanke ark.
’tilværelsens blanke ark’? Hmmm, nu har vi nok aldrig fået serveret tilværelsen som et helt blank ark, eller?
Og er det lige præcis det, vi ikke tror på i hverdagen, nemlig at man kunne blanke helt ud og bestemme helt selv, fordi vi føler alle båndene, forventningerne, forpligtelserne?
Du må gerne løbe på/med ord og gloser, de ER et legeme i din tilværelses ark.
Reinhard:
Nej det er netop det: Vi er bundet af kapitlerne før og efter, og kan ikke selv skrive vores fortælling. Vi er afhængige af et alfabet, af de sider andre har srevet før os, vi er afhængige af at kunne skrive og af at blive læst. På den rigtige måde.
Og det er godt nok. Det er livet.
Sommetider ville jeg bare gerne skrives. Fremfor at skrive.
Sommetider vil jeg allerhelst være et helt blankt ark,- kun baggrund for de tegn, der sættes på det.
Hvis du forstår? (det tror jeg du gør!)
Knus til dig!
Meta text så det vil noget, flot.
Krop uden ord er som salt uden æg.
Ord udspringer af bevægelser, kærtegn og advarsler
(Eller gør de
Knus:-)))
Donald:
Hahahaha…hvem kom først: Saltet eller ægget??
Jeg har tit tænkt, at om jeg havnede på en øde ø, ville det værst tænkelige for mig være at undvære pen og papir. Det er virkelig rigtigt…
Og jeg kender alt til Maslows behovspyramide, men mener stadig at mit mest fundamentale behov er at finde sprog.
Måske det er derfor jeg sådan savner en krop.
Fordi jeg prioriterer helt forkert?
Nå, nu fik jeg lyst til en æggemad. Uhmmm
Knus, knus.
der er da udvikling i din tekst!
jeg får helt “åndenød” (og det er ikke en træsort).
“marathon på gloser”
Hvordan er gloser egentlig som underlag
for et marathon?
og kan man løbe hurtige distancer på vokaler eller konsonanter eller skal der hele sætninger til???
konsonanter er nok mest til stafet og hækkeløb tror jeg!
og vokaler er til længdespring
pyyyh nu har jeg fået stikkende ord i siden og tabt pusten bogstaveligt talt!
Kæreste Spunky:
Vokalerne løber man på. Med. De hjælper een igennem.
Konsonanterne løber man mod. Hen imod. Og Imod.
Ingen kan undværes hvis man skal helskindet igennem. Et marathon.
Store bogstaver, små bogstaver, konsonanter, vokaler, tryksvage og trykstærke stavelser. Det hele skal med.
Jeg løber stadig. Og er meeeeget udmattet…
Knus til dig
Maslow, hm. Der er andre, der ville sige, at ikke kun dit mest fundamentale behov er at finde sprog. At det er menneskets mest fundamentale behov. “Meta text så det vil noget, flot”: jeg er enig.
Jeg er ellers ikke meget til dansk, som sprog, som sådan. Men et sprog er vel altid kun, hvad den, der anvender det, gør det til. Du gør det til en oplevelse.
Marian:
Tusind kærlige tanker herfra, - dine ord vækker til eftertanke, og jeg eeelsker eftertanker
Og din ros gør mig taknemlig.
Knus