Om fryd
maj 15, 2008 af silhuet
Jeg lever ikke. Uden. Det andet. De andre. Modstanden og modsætningen, det ulykkelige og det uudholdelige, skriget og hadet. Jeg lever ikke uden alt det jeg savner og derfor kaster min ulykkelige kærlighed på.
*
Det er en fryd at elske det uopnåelige. Fordi det er bestandigt. Udenfor rækkevidde. På behørig afstand. Betryggende afstand.
*
Jeg venter. Forgæves.
*
Så frydefuldt meningsløst.
Ja, det virker nogle gange på grænsen til absurd at længselen er det brændstof mange af os kører på. Det bliver en filosofisk praktisk umulighed at blive lykkelig udfra et klassisk lykkeparadigme. Måske er man lejlighedsvis egentlig kun rigtigt lykkelig, når man stræber efter den lykke, ingen i virkeligheden kan sætte ord på. Det lyder måske underligt, men mange af os har en tendens til at ignorere det berømte nu og så enten fortabe os i nostalgia eller skue mod en horizont ingen af os alligevel har fantasi til at forcere.
Torsdagsknus til dig herfra.
Penpal:
Måske vi ikke ignorer: Førnutid, nu eller det, der kommer.
Men vi tror fejlagtigt at vi skal BEgribe. Fremfor at Gribe.
Forstå fremfor at stå. Forrest. Uden beskyttelse. Uden begreb, uden andet end …. tillid?
Jeg tror ikke vi tør tro. På lykken. Jeg tror slet ikke vi tør tro. På os selv. Hinanden. Vi tør sgu ikke tro. På lykken. For hvad hvis den ikke er det ultimative?
Man siger, at vi har fået livet for at finde lykken.
Det tror jeg ikke på.
Jeg tror vi har fået livet. For at leve det.
Kærligst
Nogle gange er ikke-ulykkelig nok.
Nu.
Nogle gange er det nok at vide, at jeg ikke vil finde meningen.
Aldrig.
Og nok er det at vide, at der er mening.
I livet.
Så rigtigt som nogen kan skrive det
Og frydefuldt meningsløs er stadig frydefuldt (for mig - andre vil sige stadig meningsløs)
Bitten:
Det er ikke det at vide. For mig.
Det er det at tro.
Der gør det.
Muligt.
Kærlighedsknus
Thilde:
Hvis man nu må vælge sig en yndlings-opbaknings-anonym-kommentator, så vælger je dig. Fordi du altid dukker op. Når jeg mindst venter det. Og gir mig, hvad jeg trænger til.
Tak min ven
Reinhard:
Thats MY man.
Det er dét, der gør dig så fantastisk. Uhelbredeligt optimistisk.
Du fokuserer på det frydefulde i meningsløsheden. Jeg har det med at hænge fast i, at selv det frydefulde er meningsløst.
Tak for din optik. Tak
Puf on