Det har to sider.
Den fyldte tavshed, der er de samtale der kan finde sted mellem kroppe og skæbner i hinandens nærhed.
Hvadenten det er det nyfødte barn og den nybagtemor. De ser bare på hinanden. Så er dét ligesom sagt.
Den sigende tavshed er for mig tynget af bagagen med oplevelser. Det er fornemmeri, tilbageholdte frustrationer, det er suk fyldt med dårlig samvittighed og bilture i sommervarmen med tanker så højlydte, at de sprængte mine trommehinder.
Jeg vil gerne være stille. Fylde tavsheden. Og ikke lappe på mine sjælelige huller med ord på ord på ord.
Men jeg ønsker aldrig mere at lege “Kan du høre, hvad jeg ikke siger”
Eller noget.
Eller-noget-hed.
Eller-noget-hed Kan gøre ordene tavse
Ikke som e var før de fik betydningens tyngde.
Men som når de mister betydning, fordi tyngden er ordløs. For-mange-ord. Eller for lidt. Eller noget…
Ja, stillelegens klang må hellere være unødige end unævnelige ord. De usigelige ord bliver arrige hvepse, uden plads til at flyve væk. Luft og åbenhed giver ro, uden hvepsebrodde fanget i folderne. En hveps i frihed stikker ikke.
Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Citater skal tydeligt markeres. Anden brug af mine tekster kun efter udtrykkelig skriftlig aftale.
kontakt
Har du noget på hjerte der ikke egner sig til kommentarfeltet, kan du skrive til mig via:
juhl1973 at yahoo dot dk
Nuet som er alles moder:-)
(Knus:-)
(……)
Leonard Cohen fik tilnavnet “Den Stille”, da han levede som munk en årrække.
Gid jeg kunne opnå samme respekt
Men så kom…..
…tanken…?
(og væk var…følelsen…?)
eller formuleringen….?
og så kom der lyd på!
Og siden har man savnet stilheden
Den sigende tavshed…
Det må have været nogle kedelige samtaler :
Han : “Tavst”
Hun : “Tavst,tavst”
Er det mest sigende tavsheden? Pauserne. Mellem. Ordene. Ørerne.
Uden ord ingen tavshed.
Det er ikke det du siger…
Det er mere den sigende tavshed.
Der sårer. Eller noget. (Som jeg heller ikke har ord for.)
Kram
Peter:
Kedelige????
Højdramatiske spændingsfelter, tror jeg.
Ren Strindberg
Tosommerfugle:
Det har to sider.
Den fyldte tavshed, der er de samtale der kan finde sted mellem kroppe og skæbner i hinandens nærhed.
Hvadenten det er det nyfødte barn og den nybagtemor. De ser bare på hinanden. Så er dét ligesom sagt.
Den sigende tavshed er for mig tynget af bagagen med oplevelser. Det er fornemmeri, tilbageholdte frustrationer, det er suk fyldt med dårlig samvittighed og bilture i sommervarmen med tanker så højlydte, at de sprængte mine trommehinder.
Jeg vil gerne være stille. Fylde tavsheden. Og ikke lappe på mine sjælelige huller med ord på ord på ord.
Men jeg ønsker aldrig mere at lege “Kan du høre, hvad jeg ikke siger”
Knus
Bitten:
Eller noget.
Eller-noget-hed.
Eller-noget-hed Kan gøre ordene tavse
Ikke som e var før de fik betydningens tyngde.
Men som når de mister betydning, fordi tyngden er ordløs. For-mange-ord. Eller for lidt. Eller noget…
Knus og kram
Ja, stillelegens klang må hellere være unødige end unævnelige ord. De usigelige ord bliver arrige hvepse, uden plads til at flyve væk. Luft og åbenhed giver ro, uden hvepsebrodde fanget i folderne. En hveps i frihed stikker ikke.