….træt af barndomme
og anden traurig idyl
af tyngende træværk
i en køjeseng
*
istedet befriende erkendelse
af ikke
at være søgt
ikke fundet
aldrig favnet
*
juli 14, 2008 by silhuet
….træt af barndomme
og anden traurig idyl
af tyngende træværk
i en køjeseng
*
istedet befriende erkendelse
af ikke
at være søgt
ikke fundet
aldrig favnet
*
Traurig idyl? Go home!
Ja det er befriende.
Glæden ved at se, at der er nogen som kender det.
Jeg opdager glæden ved at favne andre.
Og mig selv engang i mellem.
(Har dog en svaghed for køjesenge:-)
Et kram er aldrig af vejen.
Knus!
Jeg ser, at du ser. Og genkender.
Tak!
Fordi du ser med. Og fordi du krammer. Det er nemlig ALDRIG af vejen
traurig idyl
Det nærmest falder man over – for man genkender og føler – og som altid med dig – så går det rent ind. Under. Huden…
Knus Blogwoman
ps. det er ikke for at copykatte Donald
Ja, det er så dejligt at kunne give slip. Lade være hvad var. Smide rygsækken.
K&k
tosommerfugle:
Netop
Engang var min Ballast mit liv
Idag er mit liv min ballast
der er mere end een verden til afstand.
varme og varmende tanker.
Tak
Blogwoman:
Du fanger de ord, jeg seder ud. Det er dé, der giver mening. Det er dét, der gør forskellen. På at holde ud eller holde inde.
Tak sødeste. Og hvilket dejligt gensyn.