Jeg kan faktisk godt lide spørgsmål. Uden svar. Hvad jeg frygter er derimod de svar, der gives, på spørgsmål der først får rum, når de ikke er unødvendige at stille, fordi svaret ergivet. På forhånd.
Spørgsmål uden svar giver plads til at svaret er der, som drømme. Dejligt når, hvis virkeligheden er parallel – spørgsmålet er besvaret. Men på tværs af virkeligheden kommer spørgsmålet i klemme, hvis der ikke slippes…….
Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Citater skal tydeligt markeres. Anden brug af mine tekster kun efter udtrykkelig skriftlig aftale.
kontakt
Har du noget på hjerte der ikke egner sig til kommentarfeltet, kan du skrive til mig via:
juhl1973 at yahoo dot dk
Mine rødder er på altanen på anden sal.
Svar på spørgsmål aldrig stillet i lydene fra vindspillet?
Smuk tanke.
Men hvad sker der, når nogen stiller spørgsmålene?
Ligegyldigt bliver det aldrig.
Dax2:
Ja, men græs kan spire gennem asfalt, således også visse altankasseblomst-rødder.
Dine rødder skal nok lare sig. Igennem
Reinhard:
Det er stemningen. Af ikke at vente noget. Andet end vindspil, altanindsigt og mangel på spørgsmål.
Det er stemningen. Af at kunne besvare et menneske. Uden at spørge. Hvad det mangler.
Det er stemningen af ikke at spørge. Fodi det kan fordre svar. Man ikke har. Eller ikke vil vide.
Det er at fravælge for ikke at finde sig fravalgt.
Spørg. Endelig.
Ja! så meget der ligger i de ord:-)
Godt med en uddybning,
det er stemningen …
Jeg turde ikke helt tro på at jeg så det samme i
“det er ildevarslende
ligegyldigt”
som du havde skrevet ind i det.
Så smukt former du smerten, at den næsten bliver attråværdig.
LIGE-GYLDIG-HED lige-værd
ligemeget værd
lige så meget ret til at være … som alt andet
Der eksisterer sandheder. Jo. Uanset om vi kan skære dem i ord. Spørgsmål. Eller svar.
Som er lige gylidge.
Knus
Dax2:
Hus nu sødeste: Du må læse, det du læser.
Der er intet facit, ingen fluebenslæsninger, ingen rigtige svar eller forkerte spørgsmål. I det jeg skriver.
Jeg skriver mine ord.
Du læser dine.
Tilsammen skaber vi en tekst og en verden.
Knus
Bitten:
You know me to well
Suk. Og kærlige favnelser.
De dybe spørgsmål
kan jo først stilles
når svaret er der
Uden svarene
giver de blot
nul mening
Ustillede
gnaver
evigt
Ja
.
Tosommerfugle:
Jeg kan faktisk godt lide spørgsmål. Uden svar. Hvad jeg frygter er derimod de svar, der gives, på spørgsmål der først får rum, når de ikke er unødvendige at stille, fordi svaret ergivet. På forhånd.
Men ustillede spørgsmål. Gnaver. Og gør ondt. Ja
.
Knus
Spørgsmål uden svar giver plads til at svaret er der, som drømme. Dejligt når, hvis virkeligheden er parallel – spørgsmålet er besvaret. Men på tværs af virkeligheden kommer spørgsmålet i klemme, hvis der ikke slippes…….
Kram!