Ja måske er det snarere en eksplosion af vacuum end et implosivt kollaps?
Eller noget.
I hvert fald for meget for lidt og alligevel ikke…
Ps: Er det fordi teksten virker tom eller er det fordi teksten formidler tomhed eller hvordan mener du…? Een må jo lære. Af sine læsere. De er mine øjne og mine ører
Jeg elsker kritik, når den er spørgende, dialogisk og konstruktiv
Hmmm…ja hvorfor…fordi jeg synes det er sjovt. Tror jeg. Fordi jeg måske forsøger at understrege, hvad jeg ikke er sikker på, at mine ord får sagt. hvilket jo egentlig er noget af en nederlagserklæring. For ordene….
Måske bare fordi jeg ikke tænker så meget Men bare gør. Ind imellem.
Tak – oprigtig tak – fordi du spurgte og kritiserede
eksplosion af vacuum. Næsten ja. Men i slowmotion.
Som om jeg kan mærke presset af al den intethed indefra og føler at nu NU må noget briste. NU rummer jeg ikke mere ingenting.
Det er på ingen måde en mangel i tekstens indhold der får mig til at sige sådan. Det er en meget fysisk oplevelse som reaktion på en genkendelse i stemningen allerede inden jeg kronologilæste. Og det er understøttet af den måde hvorpå illustrationen faktisk ligger over ordene og dæmper dem lidt, kun lader hjørnerne står skarpt og klart. Som flød det langsomt videre ud.
Egentligt en kompliment – stykket gjorde så meget indtryk.
Jeg kan godt lide baggrund og text sammen, Bitten beskriver samspillet, der er sikkert også andre tanker som kan udspringe af digtet, men for mig rammer Bitten essensen.
Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Citater skal tydeligt markeres. Anden brug af mine tekster kun efter udtrykkelig skriftlig aftale.
kontakt
Har du noget på hjerte der ikke egner sig til kommentarfeltet, kan du skrive til mig via:
juhl1973 at yahoo dot dk
…nu er mindre for meget og ingenting nok…
Mere end et kollaps føler jeg nærmest tomheden skubbe ud for at fylde mere i dette stykke.
Et spørgsmål og lidt negativ kritik (agtigt….).:
- Hvordan kan det være du er begyndt at give dine ord baggrunde? Synes ordene står meget bedre alene – uden distraherende former og farver.
Bitten:
Ja måske er det snarere en eksplosion af vacuum end et implosivt kollaps?
Eller noget.
I hvert fald for meget for lidt og alligevel ikke…
Ps: Er det fordi teksten virker tom eller er det fordi teksten formidler tomhed eller hvordan mener du…? Een må jo lære. Af sine læsere. De er mine øjne og mine ører
Harning:
Jeg elsker kritik, når den er spørgende, dialogisk og konstruktiv
Hmmm…ja hvorfor…fordi jeg synes det er sjovt. Tror jeg. Fordi jeg måske forsøger at understrege, hvad jeg ikke er sikker på, at mine ord får sagt. hvilket jo egentlig er noget af en nederlagserklæring. For ordene….
Måske bare fordi jeg ikke tænker så meget Men bare gør. Ind imellem.
Tak – oprigtig tak – fordi du spurgte og kritiserede
At gøre noget fordi det er sjovt synes jeg lyder helt fair nok.
Men, synes nu stadig at ordene står betydeligt smukkere og klarere uden.
Det er hermed noteret!
eksplosion af vacuum. Næsten ja. Men i slowmotion.
Som om jeg kan mærke presset af al den intethed indefra og føler at nu NU må noget briste. NU rummer jeg ikke mere ingenting.
Det er på ingen måde en mangel i tekstens indhold der får mig til at sige sådan. Det er en meget fysisk oplevelse som reaktion på en genkendelse i stemningen allerede inden jeg kronologilæste. Og det er understøttet af den måde hvorpå illustrationen faktisk ligger over ordene og dæmper dem lidt, kun lader hjørnerne står skarpt og klart. Som flød det langsomt videre ud.
Egentligt en kompliment – stykket gjorde så meget indtryk.
Bitten:
“Komplimenthiger” er mit mellemnavn
Så jeg takker af et ærligt hjerte, særligt fordi jeg ved at du læser, nærlæser, ser og mærker.
Og gør indtryk. På mig.
Jeg tager dine ord med mig ud i sommerlandet, og ser om indtryk kan blive til udtryk.
Knus
Jeg kan godt lide baggrund og text sammen, Bitten beskriver samspillet, der er sikkert også andre tanker som kan udspringe af digtet, men for mig rammer Bitten essensen.