Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2008

1144

Sådan kender hun verden og sådan har hun mærket den: som en fjern plet bag øjet, så langt fra alt, hun ser og alt, hun er.
Og hun ved af, at gøre en dyd af nødvendigheden:
Hun indrammer øjnene med kohlsort bly og tegner en skarphed i rød langs kindbenet. Hun hærder sig med lak [...]

Read Full Post »

poetaktisk II

*
Kærligheden er manifest
som luften vi ånder
*
derfor må jeg
plukke en fjer
af dine vinger
låne en himmel
fra dit blå
*
bløde
en engel
af dine drømme
*
og sådan 
svæve mig vej
til dine nætters
suk
 

Read Full Post »

Hun er helt sin egen
Altid på farten, på podiet, på vej
I tilbagelænet hast gribes gøremål, mens hun svinger med døren – ”derudaf og væk”
Hun er hverken til dates eller dosmerliv, poesi eller nærværsprostitution. Nej, fanden stå i rim, remser og blikfjerne betroelser; her danses på gloende kul og inkvisitionens øjeblikke nydes, mens tid er [...]

Read Full Post »

 
    Jeg balancerer ikke
 
 
 
ved
 
 
 
 
                                 
                                       ligevægt
 
¿
 

Read Full Post »

Vinterfang

 Dagen aftager med lysets hast og livet tiltager en time

 

(Om ganske snart vil hun ikke huske noget om nogen og havet vil skygge for horisonten.
Om kort tid er bare hukommelsens sorte huller tilbage, som tilfældigt spredte mærker ved uendelighedens grænse )
 
 
 

Read Full Post »

Rødt fløjl

Read Full Post »

Skælv

Bag dagens skitse
ses huse
der klynger sig sammen
i fælles håb
og fælles fortabthed
~
et vindue tegner
en våge i isen
en akse af væk
~
vi var og blev fundet
et sted forinden
længe før det begyndte
og længe efter for sent
 
(vi må flænge et lyn og skære en skrift derved)
 

Read Full Post »

Hun ser træernes blade rødme, ikke af skam men af år og tid
Og hun tænker, at også hun vil rødme, trække sig ind i – og ud af – sig selv; falde til jorden med et lettelsens suk
Men hun er ikke et blad og hun har ingen stamme at falde ved, så hun [...]

Read Full Post »

Han tabte noget af syne engang, noget rundt og rigtigt. Og fandt en kant i stedet: en ridsende blødhed - en slibesten at runde vreden på
Han greb chancer der ikke var og pakkede det ubegribelige ind i mærkbare savn efter Et noget og Et nogen
Uden ansigt, og dog
*
Han tabte noget af syne og skabte Et [...]

Read Full Post »

Atlantide

(med stor tak til Kyllyan, der så nænsomt og smukt har oversat mit digt til italiensk!)

Read Full Post »

Ældre indlæg »