jeg lod hulninger falde
efter ord
bløde punkter
og ætsninger
efter mere
.
Archive for august 2009
Posted in Ikke kategoriseret on august 30, 2009 | 1 Kommentar »
Ufortalt II
Posted in diskurs, symbiose on august 29, 2009 | 1 Kommentar »
”Ramt spurv skyr himlen”
Ufortalt
Posted in Eksistens, portræt on august 28, 2009 | 2 kommentarer »
jeg ønsker ikke, at du spørger igen, men jeg savner, at du mangler svar
Posted in Eksistens, før tavshed, symbiose on august 22, 2009 | 1 Kommentar »
Nøgenheden, jeg aldrig igen skal iklæde mig
Her er ikke flere lag
ikke mere krop
ikke flere ansigter
Også bagved er alting øde
Grøde
Posted in portræt on august 22, 2009 | 3 kommentarer »
Alle de sten jeg har samlet, for at smide dem igen.
Og nu:
Al den plads jeg ikke skal tage, men lade ligge
hen
(svært som ingenting)
Appendix
Posted in Ikke kategoriseret, erindring, før tavshed on august 13, 2009 | 11 kommentarer »
Det du ikke kunne rumme, blev mit.
Drømme om drømme
Om virkelighed
om
Route 66
Posted in Element, erindring on august 11, 2009 | 3 kommentarer »
Jeg så en rødhåret mand, gyldenbrun og tryg, og jeg fik lyst til at læne mit hoved mod hans skulder. En anden havde taget pladsen allerede, og jeg holdt stand i stedet.
En pukkelrygget knægt kunne knapt holde balancen af bare iver. Jeg ved ikke hvem eller hvor, men han så glad ud og hans var [...]
&
Posted in Element, Engang et Hele, overvejelser on august 9, 2009 | 3 kommentarer »
Jeg har ikke tænkt mig, at gøre mere ved det: du har trukket det længste strå og det korteste rækker ikke længere.
Det er så, hvad det er: et endt forløb og erfaringer til ågerpris. – For så vidt okay, det har alligevel aldrig huet mig med backpackerliv eller nattefærd gennem storbygader, så en livskrise [...]
X-ray
Posted in Engang et Hele, erindring, note, vrang on august 8, 2009 | 3 kommentarer »
som en lykkekage uden visdom
klædt af til skindet
mumlende fantasiløst
om marv og ben
Messe
Posted in diskurs, før tavshed, skrift og sprog on august 6, 2009 | 2 kommentarer »
Det må ikke være smukt, vel?
Kun den harske smag af viden og dyr erfaring giver adgang. Og når du toner orgelpiber eller tændes som lys i mol er du dømt.
Borte fra dem og deres. De sidder bagerst på bænken i Skibet: ånder ”Vi ved bedre”
Pudsigt at det er dig, der spiller og dem, der lytter.
