Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2009

Poetaktisk III

Man bliver så glad, når man bekræftes i skriftens selvopløsende virkelighed: dét der peger på, men aldrig peger ud.
Troen på troen om et håb.
.
Og det er så sandt hvad de skriver, dem ved musikken. Så skræmmende sandt:
At man skriver om, omskriver, skriver omkring. Som katten om den varme grød, således digteren om den [...]

Read Full Post »

Ufortalt VII

Jeg drømte mig
ingen drøm
i nat
*
den drømte mig
*
og da du vågnede
uden erindring
og jeg alene mærkede
din søvn
var vi så langt fra
nærheden
så nær ved
afstanden
at alting skilte
os fra
os selv
og ingenting
skilte os
fra hinanden
 

Read Full Post »

Ufortalt VI

Nætterne går, uden at man ved af det.
Glemsel og erindring i tæt dans bag øjenlåg og sitrende krop. Lagner krølles, stjerner glimter uanfægtet og alt er væk og uendelig tilstede på samme tid. Nætterne går. Uden at man ved af det. Uden at man ved. Med hvad.
Dagene går og man ved det kun alt [...]

Read Full Post »

Ufortalt V

Jeg havde troet, du ville bide mig til blods, men du lod mig urørt. Det blå i mine årer var for rødt for din smag og smagen af rust for ram. Til mig.
*
Sengen står der endnu. Det samme gør drømmene vi fødte. Blodige ristninger mod lagnet og mindre.
*
Engang går vi itu. Indtil da går [...]

Read Full Post »

Afslag

Vi falder fra hinanden overalt
 
K3
er vores fælles berøringsflade:
flossede nerver
utætte hjerteklapper
punkterede ruder
og
en revne ved afløbet
til
…nå ja, det meste
 
det er solgt eller gratis
ta´ mig på ordet
på røven
på hvad som helst
bare du køber
som beset
 
min liggetid er længe
overskredet
fundamentet begynder
at vakle
og mit liv kan ikke holde
til jordbundsundersøgelser
eller nok en
stilstandsrapport fra
hyggestyrelsen
 
 

Read Full Post »

Koder, der brydes og læses. Som alt andet.
End dét, der står.
 
Så er det må man prøve noget andet.
Så er det, man må slutte.
Ringen.
Lukke. (Røven?)
Kvæle. (Barnet?)
Eller noget
 

Read Full Post »

-

jeg har ikke mere at kæmpe mod
 
kun uendeligheder
krummet sammen
om sig selv
og igen

Read Full Post »

Ufortalt IV

Det er den kærlige ondskab, jeg elsker dig for. Eller. Jeg elsker dig for din ondskabsfulde kærlighed. Den, der tvinger mig til ikke at lide. I stilhed. Før storm. Men storme mod stilheden og lade mig opsluge. Af dig. Eller.
Det er, som det er.
Ondskabsfuldt. Kærligt.
Hedt.
 

Read Full Post »

vægtløse vinger af beton
uudfoldet tid
og
mindre
 
 
 
 

Read Full Post »

Ufortalt III

alle og ingen 
mands land
 
her er alt
sig selv
-
nærmest
 

Read Full Post »

Ældre indlæg »