Og det må knækkes. Som når man bider i en negl, og den lader sig dele. Ikke dybt eller smukt, men bøjeligt. Og du vil tale om sammenføjning og om alt dét, der vender tilbage. Kommer jeg igen, er det ikke som andet: Et mærke i en negl; noget der lader sig dele.
Archive for februar 2012
Posted in erindring, familie, før tavshed, vrang on februar 29, 2012 | Leave a Comment »
Brev
Posted in diskurs, før tavshed, symbiose on februar 28, 2012 | 2 kommentarer »
Det er ikke sådan, at jeg ikke ved, hvad din tavshed fortæller. Eller at du ikke ved, at jeg lytter. Det er ikke alt det, vi taler om med alle andre. Ikke dét, vi lader stå på mure, der skal væltes. Eller halvhederne, vi fodrer som fedekalve. Det er ikke kroppen, vi bærer som et [...]
§
Posted in diskurs, skrift og sprog on februar 25, 2012 | Leave a Comment »
Ingenting er mere nærværende på skrift, end fravær af
AlaJn
Posted in diskurs, før tavshed on februar 23, 2012 | Leave a Comment »
med spidsen af tungen male sort mod (svært gul) kroppen intakt lægger tryk på (ni og fire)
Rækkefølge underordnet
Posted in diskurs, symbiose, tagget Louise Juhl Dalsgaard on februar 20, 2012 | 2 kommentarer »
1. vride hænder af led som om, de var dine 2. så digte formler, der lader dig løse
Ll
Posted in Ikke kategoriseret on februar 19, 2012 | Leave a Comment »
Skrive helvede hen hvor det gror (og himlen op et vist sted)
( det er ikke et spørgsmål, men en konstatering )
Posted in magma, symbiose, tagget Louise Juhl Dalsgaard on februar 18, 2012 | 1 Kommentar »
Jeg drømmer ikke dage, men næver der hamrer mod en kasse af bryst. Jeg er kroppen, der fanger, der fanges. Hvad gør man i alt for kort nederdel med en tommel i munden. Mon noget hjælper. Mon nogen kan. Mon tomlen trøster, mon slaget hvælver sig i maven, så bugen sprænger og galde vælder ud. [...]
FbRR
Posted in portræt, tagget Louise Juhl Dalsgaard on februar 13, 2012 | 4 kommentarer »
…Og dagene kun en respirator, der holder min drøm i live
E-tydet 1
Posted in portræt on februar 3, 2012 | 7 kommentarer »
Han er vel nærmest elegant og spiser æbler helt ind til skroget. Han husker ikke ting før sekundet før for sent, men tids nok trods alt. Måske virker han distræt, men tag ikke fejl: selv de mindste detaljer går tabt efter et nøje mønster. Den dag han mister håret vil han frisere sin isse, brede [...]
