Pupil

Man ser i øjnene. I øjne.

Ser hav og historie.

Ser farver: azurblå, efterårsgrøn, hemmelig-grå.

Man ser. På. Og bag. Ind i og nær.

Man ser. Bliver set. Kender og genkender.

Man ser. Bort. Fra.

Det ukendte.

Pupillens urovækkende sorte.

Den skelsættende midte.

Vande, der deles: Lys og mørke, sort og hvid.

Hvor skygger opløses og konturer opstår.

Hvor domme fældes og bundfældes.

Man ser i øjne.

Orkanøjne.

Man ser

bort.

Reklamer

0 thoughts on “Pupil

  1. Man ser
    spejlets
    mørke
    og dysterhedens
    pris
    i bortgang
    og tomgang
    og stilhedens
    lys.

    Kæmpekram. (You are so beautiful) – Hører Joe Cocker i min indre Ipod.

  2. Rimkogeren:

    Og det man ikke ser, afhænger af øjnene, der fravælger. Ser bort…..

    (men i et fravalg, ligger valget. I at vælge fra. Så måske man alligevel ser dét, man ikke vil se, og derfor vælger ikke at se…og så videre??)

  3. Okay så 😀

    Vil altid gerne lytte til smuk musik. Så jeg nynner med her fra det mørke MidtJylland 😉

    1 million varme tanker og en strofe af en tabt melodi. Fra mig til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s