Isabell I

Isabell bor i byen uden kerne. Kun turisternes stadige gennemrejse giver byen en plads på kortet, mellem landbrugsklynger og tivoliforstæder. Her bor weekendfolket og her mødes de, der alle tror sig usete og gemte for hverdagens trøstesløshed. Selvom alle ser alle, er man tilsyneladende ukendt, som man pendler mellem timesharelejligheden, wellnessstudiet, klitterne og den rustikke restaurant med gourmetmenuer i lange baner.

Man er her. Alle sammen. Trækker vejret for en stund og returnerer til det helvede man søgte at undslippe, men som man ikke kan undvære i længden.

Kun Isabell vender aldrig hjem. Hun er den usynlige fastboer, der ikke har base men rod. Isabell, som gemmer sig i sin spencer, traveskoene og skjuler sig bag sin udtjente damecykel. Her hvor man kendes på sin hilsen, hilser hun aldrig. Ingen høflige nik, ingen indforståede blikke, ingen udveksling med dem. Dem, der skulle være de andre, men som er noget andet, noget fjernere. Noget uforeneligt og uforsoneligt.

Isabell bor der, hvor vejene ikke er farbare. Så hun må stille cyklen 200 meter fra det lille hus og trave de sidst meter med poser og lyngbuketter og brænde. Hun ser, på sine fødder når hun går gennem den uvejsomme sti til huset, og hun har ikke øje for andet end at komme indendøre, i sikkerhed, i læ. Så pakker hun ud: mælken i køleskabet sammen med pålæg og et glas cornichonner. Kartoflerne i skuffen under vasken sammen med de øvrige grøntsager og brændekævlerne i den lille kurv ved siden af brændeovnen. Så laver hun te i den skårede potte, der holder så fortrinligt på varmen. Smører en skive hjemmebagt rugbrød med sennep og sild og sætter sig ved det runde køkkenbord. Ser ud af vinduet, mens hun spiser sin rundtenom og lader en slurk te glide gennem halsen.

Hun er fuldkommen gennemsigtig. Lille af statur og med kommunefarvet hår tilfældigt slynget op med et spænde i nakken. Hun ses ikke med nogen og kommer ikke gerne ud, andet end for at handle eller cykle sine daglige ture gennem skoven. Familie har hun ikke udover en fjern fætter i København: Ægtefællen døde allerede efter to år og deres fælles datter Inge Marie arbejder som ulandsfrivillig i Kenya på fjerde år. Et kort i ny og næ, som regel af den slags den velgørende organisaton hun er udsendt for, har sponseret. Et kort med nogle linier om hvordan projektet skrider frem, hvor godt det føles at gøre en forskel og en sjov bemærkning om infrastrukturens miserable tilstand eller bussernes tilfældige kørsel. Og afslutningvis en kærlig håndsrækning til Isabell: ”Jeg savner dig mor, og håber sådan at du ikke er for ensom”. Gerne efterfulgt af en påtaget invitation om at komme til Afrika eller en opfordring til at søge til en større by med flere muligheder for at finde venner. ”Jeg vil jo så nødig, at du føler dig tilovers”

Som om Isabell ville finde venner. Som om hun ønskede at finde venner. Men Isabell vil ikke til Afrika og hun vil ikke til byen. Isabell er tilovers i andres øjne, men føler sig ikke sådan. Hun lever i sit selvvalgte eksil, fri af hensyntagen, fri af forklaringer og bortforklaringer. Fri af alt.

Reklamer

0 thoughts on “Isabell I

  1. Hvor har jeg savnet dig 🙂 Velkommen hjem

    Og så denne fantastisk fortælling. Gad vide hvad der gemmer sig bag det man ser… Jeg venter i spænding…

  2. Dejlige Dope:

    Søde, skal vi snart se af at få brændt noget krudt af sammen?!

    Med hensyn til Isabell og hendes skjulte liv: Der er ikke noget. Skjult. Der er bare dét, du ser. På overfladen. Hendes drømme, hendes tanker, hendes håb….dem får du lov at bidrage med. Som læser. Hvad tror du, der gemmer sig? 😉

    Kæmpekærlige knus!

  3. Jeg hæfter mig ved sætningen “Hun er den usynlige fastboer, der ikke har base men rod”.

    Den sætning er så underfundig meningsgivende og fyldt med betydninger, at den kunne være både begyndelse og slutning – og udfordre læser og forventningsrammerne undervejs.

    Begrebet “rod” i denne sammenhæng er herligt dobbelttydigt. Fornemt.

  4. Blip:

    Hvor skønt med nye “ansigter”.

    Og i særdeleshed når du smager på min tekst og kan skelne ingredienserne. Det er bare så fantatisk dejligt, så rigtig, rigtig mange tak.

    Det bedste ved at skrive, er det liv teksten kan leve, når den bliver sat fri. I dig for eksempel!

  5. Alonzo:

    Cornichonner…disse små salte sataner, som man enten elsker eller hader. Som er lidt fimsefranske og alligevel har så meget bid, at man må give dem en chance..after all 😉

    Isabell II. Hun er fri for så vidt, at hun ikke er Dem. De Andre.

    Men måske fanget i sin afsky og angst for det selskab, som hun er nødt til at lægge afstand til, for ikke selv at mærke afstanden…fra dem?

    Jeg ved det ikke. Jeg ser bare. Noterer mig… 😉

  6. Hehe! Ja, jeg elsker tanken om de syrligsalte små agurker – men så snart jeg putter dem i munden er det knapt så sjovt.

    Sommetider skal man bare lade det blive ved tanken. 🙂

    Mht Isabell 2 – skrev en kort kommentar lige før.

  7. Ja altså jeg fik den vildeste lyst til leverpostej og en kæmpe bunke cornichonner da jeg læste det 🙂

    Og jo ballast – vi skal snart ud at fyre noget krudt af. Helt bestemt. 🙂

  8. Alonzo:

    Alternativt kan anbefales hjemmesyltede drueagurker. De er en anelse sødere og – hvis veltilberedte – en udsøgt delikatesse, som man ikke behøver at lade blive ved tanken 😉

  9. Jeg behøver næppe udpensle min beundring for din skrift. Er der mon tale om selvbedrag i ypperste kiv ?
    Mon den der rundtenom ikke tager turen hele vejen rundt på et tidspunkt, på kanten af civilisationens udørk og sjæletørke ?
    Hvor er det flot og mørkt i lys indpakning. En slags stilhed før storm.
    Mandagskrammer til dig.

  10. @ Penpal:

    Der er ikke megen storm over Isabell. Men masser af stilhed. Og meget Før.

    Hvem ved, hvad der følger. Efter? Om noget overhovedet?

    Du er så ubeskrivelig generøs. Tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s