Begrænsningens kunst

Mildheden i at undlade

drømmen om at drømme

lykken ved at glemme

glæden ved at længes

Advertisements

0 thoughts on “Begrænsningens kunst

  1. @Spunky:

    Man kan læse det linie for linie eller parvis. Og få to MEGET forskellige læsninger. Begge rummer noget kvalitativt. Liv.

    Søøøøndagsknus og Puk E – hilsener 😉

  2. Det er muligvis min egen sindsstemning der spiller ind.
    Men kunne man, udover det allerde nævnte, tale om at det der lille begrænsende noget kan tolkes som en slags flugt?

    Bitten – nu uden jubel bare idioti.

  3. Glæden ved at længes..
    Efter mildheden i at undlade

    Smukt på en søndag aften, hvor en lang weekend gør mine tanker lidt knurrede.

  4. Bitten:

    Flugt…? Jo naturligvis kan det være en flugt at lægge længslen bag sig. At undlade st se, det der ikke kan ses og derfor bare ligger som en sort aura om iris – minder een omnoget, man ikke vil mindes…

    Men flugt er jo et meget basalt og væsentligt instinkt, der kan være både klogt og hensigtsmæssigt. På rette tid. Rette sted.

    Nogle gange er det ok. At flygte. Lukke øjnene og sige aaaahhhh 😉

    Du er altså en ret dejlig ikke-jublende idiot, hvis du absolut insisterer 😀

  5. Thillo:

    Mildheden i at undlade…..det var dén følelse jeg længtes efter. Præcis.

    Lidt som en moder, der ved at julemanden bare er en udklædt onkel, men lader barnet forblive i den lykkelige tro på flyvende rensdyr og julegavefabrikker. For hvilket formål tjener det, at aflive troen?

    Visse utopier er det godt at hæge om!!

    Stort knus

  6. Penpal:

    Og mit spørgsmål var også rettet mere mod mig selv end mod dig 😉

    lykken ved at lykkes
    løgnen ved at flyve
    lykken ved at bede
    fejlen om at blive

    Så kunne jeg genkende mig selv. Et sted.

    Knus

  7. Ballast; jeg insisterer 😀
    Oplever bestemt ikke flugten i dette som noget ukonstruktivt.
    Det kan være eneste udvej – til (rette) tider.
    Men jeg tror bare at jeg prøvede at sige at der trods det lettere opløftede stemning er et ‘men’ for mig i dette.

    Hvem bragte julemanden på banen? Netop, som den “gummistøvlefabrik” der lugter tæt ved vores hjem, uden nogensinde at have været en gummistøvlefabrik – udover i min ældstes fantasi. 😉

    Penpal – Ballast. Imponerende. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s