Støv.Grå. Regn.

Jeg prøvede at klæde mig ud som usynlig, men stod pludselig foran et spejl. Og blev synlig. Alt, alt for synlig.

Jeg har været vred. Vred, vred. Rasende vred. Nu har vreden forladt mig, og jeg er ingenting. Jeg er tom og alligevel fyldt. Kvalmegrænsen nået. Jeg er fuld. Af tomhed og grå støvpartikler der sværmer og svirrer og slører blikket. Så jeg må lukke dem – øjnene.

Men selv bag øjenlågets lærred danner sig mønstre af gråhed og tåge, og jeg kan ikke forsvinde. Jeg er blind og dog seende. Jeg har hverken stok eller førerhund. Jeg kan ikke se, men ser alt for meget. Af ingenting.

Jeg går ingen vegne af angst for at falde, men kroppen stritter imod, bevæger sig, bevæger mig. Jeg er fanget mellem formegethed og forlidthed. Forhadthed. Jeg sidder og stirrer og mærker en krop, der er mig fremmed, ser et omrids der er mit, men som jeg ikke kender. En krop, der går og virker uden at jeg ved af det. Uden at jeg vil vide af det.

Jeg savner vreden. Jeg savner noget at samles om. Et fokus. Alt andet end støvpartiklernes udflydende grå. Alt andet end flagrende tanker og alt for meget og alt for lidt og alligevel ingen af delene.

Jeg er træt, ufattelig træt, men grå stikkende perler af støvregn holder mig vågen.

Advertisements

0 thoughts on “Støv.Grå. Regn.

  1. Puha, tomhed kan fylde så man til sidst føler man må briste.
    Som Blogwoman siger, må du huske at du er mere end ingenting for andre og tro på at at du rummer mere også for dig selv.

    Spejle er lumske. De viser ikke sandheden, kun en reflektion…

    Kram

  2. Håber det hjælper dig at skrive om følelserne og faserne. Det kan være en udviklingsfremmende metode. Først vred, så ked…og så? Led? Tja, der er gode grunde til dårligt humør, og kan man være ked af det for alvor, så kan man også være meget, meget glad. Teoretisk. Det er bare ikke altid at den lortepraksis har husket at tænde for høreapparatet. Typisk. Gid man kunne tegnsprog. Lortelort. Nå…søvn nu.

  3. Bitten:

    Jeg føler meget præcist netop, at jeg er ved at eksploere. Af ingenting. Af ingentinghed?

    Nej undskyld min ynkelige tale. Jeg har det vist bare rigtig skidt. Sådan helt almindeligt rigtig skidt. Føler jeg kan stirre ud i luften i timevis, og alligevelikke fået set en hujende fis. Suk.

    Men det går over. Det skal det. Fanme!

    Kæmpekram

  4. Beo:

    Jeg ved ikke om det hjælper at skrive. Jeg bliver bare nødt til det, hvis de diffuse tanker ikke skal kvæle mig i al deres usagthed.
    Når jeg skriver får de fylde. Et bogstav. På papir. Som jeg kan tage i hånden og læse. Udefra.

    Og ja: Lortelort. LORTELORT.

    Meget, meget præcist Beo. Og det hjælper lidt at sige det højt. LORTELORT.

    Og se på det klip du sendte mig fra youtube med ham der råbte ud af verden: “I am mad as hell….”

    Kærligst

  5. Tak min engel. For kram. Og kram igen.

    Vi ses, men lige nu er jeg så tom, at jeg end ikke KAN ses. Af andre end mig selv. Der ser og ses alt for tydeligt.

    Knuselskerkrammeklem

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s