Pangaea

Verden blev tungere, da du fandt mit skød og bjergrygge faldt sammen for at rejse sig. Igen.

Jorden blødte en ild for at dække. Et hul, et ar, en revne i jordens skæl.

Alting var forandret og alligevel ikke. Vi blinkede med øjnene og intet var sket.

Nu er vores kroppe grundstødte kontinenter,

en bjergryg af begær og savn rejst i et landskab

engang om tusinde år.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s