#

Den lilje der visner

den vaghed der former et blik ved et delta

den retning der fører mod ingen vegne

den latter der drukner

den glæde der bobler

i glasset

vokser som viljer

der aldrig visner men former en styrke

i blikket, en retning, et glimt, en boblende latter

der planter et træ, en hymne

en tale ved bålet

en tur under havet blandt søgende stjerner

en rullen, en strømning

en vulva af lyst og af glæde

en ild uden flamme, en gløden

en rødmen af gloende lava

en slægt fulgt af

afveje, biveje, vildveje, udveje

stier betrådte, betændte, beplantet

med ugræs og småsten

der knaser om dagen og knuser om natten

forbi er en fortid, et lod, en æra

begyndt er en skæbne

et år af glas og dage

tåger der letter

moser der brygger

et digt om liljer

der visner

om vilje der vokser

Advertisements

9 thoughts on “#

  1. Kære Tekst:

    Man skal ikke undervurdere værdien af åbne arme: Det er om regel dem, der baner vejen. For vilje og vækst.

    Det er diskussionen om hønen og ægget igen, igen: Hvad kom først: Troen på viljen? Eller viljen til at tro?

    (hold da op, havde jeg været Thomas Blachman ville jeg have synes det var det klogeste, jeg længe havde sagt 😉

  2. …. troen på viljen til troen på viljen til troen på viljen til ….

    ..tjah Blachman og du har sagt
    mange af de klogeste ting,
    men mon ikke troen er porten
    der lukker håb og kærlighed ind?

    Viljen derimod er en skygge,
    eller et barn om du vil,
    af troen, håbet og kærligheden.

  3. Ja det er rigtig godt. Jeg læser det sådan her:

    viljen visner
    vaghed mod ingen vegne
    latter drukner

    glæden bobler i glas
    vokser som viljer
    former en styrke i blikket

    der plantes et træ

    en hymne
    en tale ved bålet
    en tur under havet med søgende stjerner
    en rullen
    en strømning
    en vulva med lyst og med glæde
    en ild uden flamme
    en gløden
    en rødmende lava

    en slægt på

    afveje
    biveje
    vildveje og
    udveje
    betrådte-
    betændte-
    beplantede stier
    med ugræs og småsten
    der knaser om dagen og knuser om natten

    forbi er fortiden
    loddet – en æra

    begyndt er skæbnen
    med timer af glas
    og dage
    med tåger der letter
    bryggende moser
    liljer der visner
    viljer der vokser

  4. Tekst:

    Jeg oplever et stort gab mellem vilje og vej. Jeg har alverdens vilje – tro mig! – men den vender sjældent samme vej. Som troen og håbet.

    Tak fordi du altid læser mine ord så godt!

    Knus

  5. Endnu et fantastisk stykke sandhed, der rammer lige der hvor det både gør mest ondt og mest godt – på én gang

    Tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s