Om syv års ulykke

 

Det er noget med at lege ”lade som om”, noget med at holde sig for ørerne, så man ikke ser, hvad man frygter at høre, som for eksempel at troskab er en liderlig løgn opfundet til lejligheden eller at livet er kommet for at blive.

 

Alt er ren og skær indbildning, det hele er ren ”laden som om”, for man må bare elske og elske og elske igen for at huske, hvad man virkelig elskede, dengang man forlod for at elske en anden eller noget andet.

 

Ja man må lege ”lade som om” det hele er et eventyr, lade sig tryllebinde af en fortælling der handler om lykkelighed til dagens ende, man må se sig i spejlet på væggen og spørge om dét, man ikke vil høre.

 

Og for at undgå at høre må man knuse spejlet og sikre sig syv års ulykke, der kan forklare hele miséren, alt det lort man har rodet sig ud i og ind i – det er jo spejlets skyld det hele.

 

Ingen tale om utroskab eller liderlige løgne, det hele er bare leg og ”lade som om”, eventyr uden happy ending, knuste spejle og ulykkelige år

 

 

Advertisements

6 thoughts on “Om syv års ulykke

  1. Næ, Ballast, det hele er ikke ‘lade som om’ selv om vi praktiserer det over for mange.

    Det hele er heller ikke happy-end, men lidt fedt er det altså alligevel.

    Og de knuste spejel og ulykkelige år, dem tager vi fat i med jernhånd og endnu flere fingre på tastaturet. 🙂

    PS:

    Er det så her og kun her, vi skal finde dig fremadrettet?

  2. Det hele er leg. Leg med ord, leg med ender hvadenten de er happy eller unhappy, leg med livet hvadenten det er hårdt eller ej, leg med legen fordi den er vores eneste redskab. Til at lege. Med. Som i “lege med” og i “lege med” med tryk på hhv første og sidste stavelse.

    Teksten er inspireret af Jens Blendstrups indlæg i Hvedekorn nr 4/2007, en ren svada af ord og meninger og ret og vrang og sjov og alvor. Et ord der tager et andet der tager et tredje. Dybt fascinerende (som iøvrigt også Kirsten Nørgaards digt i samme nummer), og som jeg bare MÅTTE skrive på. Skrive ovenpå. Skrive under 😉

    Og ja, det er her det sner. Fremover.

    og knus og alt muligt andet godt fra mig til dig

  3. Vi opsætter regler og teser for os selv og hverandre.
    Vi dømmer i flæg og flænges af dom!
    Vi gør os tanker om hvor, hvorfor, hvordan og hvornår?
    Vi tænkes tanker om, når vi er og når vi går!
    Vi lever i en falsk illusion, hvor råd og fordærv er den usynlige ramme om indholdet!
    Vi udleves gennem andres tanker sind og fantasi fordi vi måske indeholde noget de ikke har, men godt kan li’

    Hvor bruger vi så meget tid på at please og tænke??
    Intelligens er en genetisk muteret sygdom som har fået os til at reflekterer
    Vi har kun et liv og det bruger vi som var vi naglet fast til bænke
    Det er på tide vi kigger op og opdage at der er andet….. ja mere!

  4. Spunky:

    Ja vi må ud og lade som om. Spille spillet. Alternativt kan man sætte sig i en krog og surmule, fordi man ikke kan lide reglerne.
    Det hjælper bare ikke noget.
    Man må IND i spillet.
    For at opstille reglerne.
    Ikke “learning by doing”, men “being by being”

    Øhhh…eller noget 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s