Om at skyde med skarpt

*

Gennem grædemurens sigtehuller skydes

mod skyld, skam og synd

*

kun rekyl-smerten er dræbende

*

 

Reklamer

13 thoughts on “Om at skyde med skarpt

  1. Silhuet…spøjst, for først læste jeg ‘skydes MED skyld, skam og synd’ – som om de tre ting var ammunitionen. Men der står jo MOD, og så skal jeg jo til at tænke.
    Jeg må sove på det 🙂

  2. b.o.hansen:

    Det er faktisk også pudsigt (men ikke overraskende) at netop du studser ved tvisten.

    Man kan skyde. Med og mod.
    Spørgsmålet er om man selv er såvel bøddel som offer Uanset hem der hlder våbnet og hvem der rammes.
    Vi har alle brug fr – bag grædemurens vidnesbyrd om tab og afmagt – at finde syndere. Finde skyldige. Finde afløb (geværløb).
    Men der er noget med, at hver gang man peger mod nogen, peger de fleste fingre tilbage på een selv.

    Med og mod. Balancen er hårfin – måske ikke-eksisterende?

    Og b.o.hansen: Tak fordi du læser. Trods grus i øjnene og alt det andet. Og hvis jeg skyder med skarpt, så må jeg sige at du læsr med skarpt! Tak for det.

    Knus og god dag til dig

  3. Så er det min tur til at undres over din evne til at skrive mine tanker.

    Du evner igen og igen at forme og sætte scene så kompakt og alligevel med så mange tolkningsretninger, at jeg knapt ved hvor jeg skal begynde.
    Men for mig – der hvor jeg er nu – er det interessante også hvem der skyder – mod hvem. For hvis skyld.

    Kærligst og i uendelig beundring
    Bitten

  4. Sikken et vers, sikke linier!
    Sikken en kraft!

    Godt at tænke over. Jeg ved ikke hvad Beologen tænker over, eller hvad resultat
    Bitten når frem til. Jeg skal tænke på hvorfor rekylsmerten dræber. Jeg skal også
    tænke på, hvordan jeg vil bære mig ad med at ramme præcist:-)

    Jeg har kæmpet mod skyld og skam, og er nået frem til at det er alle de ord,
    som jeg ikke fik sagt, der dræber, hvis ikke man lærer sig at sige dem.
    Så bliver de glade og vil gerne siges igen.
    Skal jeg begynde med skammen?
    følelsen af at det er forkert at begære?
    Er det ondt?
    Eller bare – somme tider – upassende?
    Hvordan er alle vi børn kommet til verden?
    Er det skamfuldt at have snavset hår?
    Eller lugte af armsved eller ud af munden?
    Skamfuldt at få hjælp til tandrensning?

    Jeg tror jeg begynder
    med noget helt andet!

    Det som vi mangler er selve
    ste bud nummer elve.
    Og det bud har jeg fundet på,
    og det lyder i korthed som så:
    Altså: Kys hinanden!
    For det vil ærgre Fanden.
    (Men) englene jubler, og guderne ler,
    hvis vi kysser hinanden lidt mer.

    (Med tak for lån til Epe).

    Gad vide om det hjælper mod rekylsmerter?
    God aften til dig:-)
    Knus!

  5. Bitten:

    Ja hvem skyder mod hvem.
    Og for hvis skyld. Mod hvilken skyld. På baggrund af hvilken skyld?

    Der er så mange spørgsmål. Måske man skulle forsøge sig med noget andet end at skyde med skarpt. Også mod sig selv.

    Du er smuk!

    Kærligst

  6. Donald:

    Jeg bliver sgu så taknemlig. Og ordløs.

    Du rammer. Meget skarpt. Med din afsluttende serenade. Men du rammer på den gode måde. Dér, hvor det varmer.

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s