Stjålne blikke

De går bag om hendes blik og stjæler hendes øjne.

Hun står ved cafebordet. Taler med afvisende ryg: ”Kom endelig nærmere, så jeg kan vise, hvem jeg ikke er”. Hun har mistet for meget til at tro på det tabte, og kalder nu på mindre end mindst, for at vinde noget tilbage.

Noget. Noget som i ”en duft af nakke”, ”en perle af latter”. Noget, som i en sekundkort interesse: ”Undskyld, er du færdig med avisen?”. Et blik der fæstnes og en hånd der rækkes frem. Mod avisen.

Man lærer at være nøjsom. Man lærer at være nænsom. Mod fremstrakte hænder og glidende blikke. Lidt har også ret. Noget har også ret.

Man lærer at spinde, når man er nøgen: ”Ja, jeg er færdig med avisen. Der står ikke noget, jeg ikke kunne have været foruden. Vil du låne den? Man lærer at håbe på et ja. Uanset hvilket. Man lærer at kalde på mindre. End mindst.

Så står hun der. Ved bordet i cafeen. Uden avis. Mindre end mindst.

Så nipper hun til kaffen, retter på frisuren, ranker ryggen og går .

Forsvinder bagom de andres blikke.

Hun tager sine øjne med sig ud.

 

 

 

 

Reklamer

10 thoughts on “Stjålne blikke

  1. Fantastisk…. 😀

    Jeg forsvandt helt ind i dine ord…

    næsen på en eller anden måde som at være der selv!

    Man/jeg fornemmer intensiteten, spændingerne, det hemmelighedsfulde og tilbagetrukne, det reserverede og stadig delvist åbne… det!!

    det emmer af nærvær og nerve…

    det er fuld af sprudlende billeder.

    skøn lille “Historie” eller ordsammensætning…

    “Taler med afvisende ryg” Woooow cool udtryk!

    Bededags knuser fra The one and only “Spunkster” 😀

  2. Spunky:

    Der er megen nerve i det usete, men dog sete.

    Fornemmelser, rørelser, gisninger, uformulerede bønner.

    Jeg er glad for, at du kan mærke. Den afvisende ryg og ikke mindst dens kald.

    Rigtig dejlig bededag til dig også Spunky! 😀

  3. Tja, en hånd efter en avis er vel også en hånd, men så heller ikke så meget mere.
    Nøjsomhed, ja … men man må godt forvente mere.
    Synes jeg.
    Sådan da. 🙂

  4. Det meste er sagt. Så skrøbeligt stærkt.

    Fornemmer man en nobel Nobel? Jeg ville i hvert fald telte foran butikkerne uger forinden, skulle en udgivelse finde sted.

    Tak for ord.

  5. Dennis:

    Ja hun er god nok. Kvinden her. Hun må aflægge sig sine sanser for at kunne være til. Og bruge dem for at Være.

    At Være er sværere end at være til. Har jeg hørt 😉

    Hvor bliver jeg glad for dine roser!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s