Blåning

 

Når et indlæg vokser, ved fælles hjælp. Bliver man taksom. Og tænksom.

Når muren kalder på en port

Og porten på en mur

Kan man åbne for verden…

 

http://anarkiet.blogspot.com/2008/04/at-synge-med-lnte-fjer-at-dykke-en.html#links

 

Reklamer

19 thoughts on “Blåning

  1. Som titel spiller sammen med verset, det var dog fantastisk.
    Jeg danner mig et billede af en bymur af sten og sand og ler i et solbeskinnet land, en ørken udenfor byen med oaser. Men jeg ved godt at det er mit private billede og at ordene tegner samspillet mellem læser og forfatter.
    Så smukt. Godt at der findes en weblog, som ikke er en roman:-)

  2. Hej Louise,

    Faldt jo pludseligt over dine gode tekster på Anarkiet – kunne ikke dy mig for en lille bemærkning. Forsøgte først at skrive dig en hyggelig kommentar på dit flotte digt ’Und*Fang’ og pludselig tog det overhånd.

    Håber ellers du hygger dig

  3. Donald:

    Vi må låne. Hinandens. Ord og erfaring. For ikke at blive låst fast. Af os selv og hinanden.

    Vi må udveksle. Og veksle. Ind og ud og rundt. I universet. Jeg kan ikke skrive, hvis ikke øjne fanger og skaber. Noget andet en tegn på papir.
    Tak fordi jeg må låne dine øjne.
    Dem er jeg oprigtigt glad for. De ser meget!

  4. * * *

    Hahahaha…jamen hej med dig.
    Tak for dine flotte ord om mine skriblerier. Det er alt værd, at kunne slå en streng an på et instrument. Der så kan spille et stykke musik. For mig. Og alle andre
    Sådan vokser man og kommer videre.
    Iblandt og ikke som øde øer.
    Sådan er det at være menneske.

    Hvor hygsomt at du kom forbi. Og jo tak – alt vel her, hvilket jeg håber også er tilfældet hos dig og dit 🙂
    (skriver du ved Anarkiet?)

  5. Og på den ene side af porten findes det kendte,
    på den anden side det ukendte.
    Åbner man porten ændrer man verden en smule,
    lader man være ændres verden også.

  6. Kæreste Louise – Jeg skriver ikke, men forsøger at fremstille en problemformulering til mit kommende speciale. Faktisk synes jeg det er modbydeligt at skrive, og dog sker det alligevel en sjælden gang – en form for selvterapi (tror jeg). Eller: [læses indbildsk] Jeg kan bedre li’ at snakke med folk, det giver mig en mere direkte oplevelse af kontakt: Dette mystiske fænomen, der bringe Atlantis ud af sin vugge. Nej! [læses erotisk] Det er solen der gør det – se på fuglene – de gør det, sammen. Hvorfor skriver man, hvorfor snakker man?
    —->Jeg er en ø (øde forstås) – bare ikke i dag. Vi er sammen – bare ikke i dag. Ok – i morgen måske?
    ^

  7. Man kan BEskrive. Og skrive. OMskrive eller skrive om.

    Der er hårfine grænser.
    Mellem tegn og udtryk. Mellem påtryk og aftryk.

    Alle er øer. Ingen er øde. Tror jeg. Eller: Har jeg hørt…

    God fornøjelse med fulglekvidder, specialeskriv og alt det andet.

  8. Spunky:

    Det ville først være uhyggeligt, om jeg IKKE var. Af kød og blod.
    Så var der for alvor grundlag for en gyser instrueret af Lars Von Trier med Puk Elgaard i hovedrollen 😀

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s