Match Point

 

Sommetider føler han sig som den famøse pauke-spiller, der kun har ét slag at gøre godt med i en storslået og monstrøs symfoni. Ét afgørende slag: Selve essensen. Udråbstegnet. Understregningen. I et enkelt slag: Buuum.

Og han sidder der med armen løftet og køllen klar. Sveder af spænding og venter på forløsning og vil så gerne ramme plet. Sætte aftryk. Gøre indtryk. Være med. I musikken. Oplevelsen. Verden og sig selv.

Symfonien bølger og salen emmer af tilbageholdt åndedræt. Gemt i mørket er nobelt klædte par, fingerflet og nedtonede host. Alt er parat. Alt er fortættet. Alt venter. På pauken. På det forløsende slag.

Men allerede længe inden ved han, at armen kramper og beatet svigter. Svedperler så store som håndbolde hagler ned langs ansigtet, kvalmen knuger, skrækken vokser. Han vil. Så gerne. Bare denne ene gang, dette ene slag.

Og så: strygerne vokser i intensitet, blæserne tager til i styrke og dirigenten fægter stadig mere indædt med sin stav. Hår og øjenbryn bruser om dirigentens ansigt, pulsen stiger overalt, forventningen vokser til uanede højder og alt – ALT – er rede til forløsning. Slaget. Buuuum.

Hér er det så, at talentet svigter.

Det er ikke den katastrofale forglemmelse, der ville skabe uendelig stilhed og sprænge rammerne. Det er ikke det modige tomrum, det manglende slag, der ville få folk til af gispe af gru og rædsel. Nej, dét ville være sandt talent.

I stedet den lille umærkelig forsinkelse, der punkterer klimaks.

Dét talentløse sekund, hvor luften går af ballonen og festen slutter.

Dét blink med øjenlåget, hvor plottet afsløres og man misser pointen.

 

Advertisements

5 thoughts on “Match Point

  1. Til gengældt slog det al luften ud af mig!

    Ploouffph … lige midt i og halvvejs opslugt af det omgivende bløde.

  2. Du rammer plet. I modsætning til musikeren.

    Øv, hvor kan man frygte og føle med ham.

    Ja, og hvis han så gik helt på tværs , men nej, lige ved siden af …

    Som sagt: Pletskud! 🙂

  3. Bitten:

    Jeg vil ikke slå luften ud af dig. Aldrig. Men jeg vil elske, at du mærker. Dig mine ord.

    Selv er jeg ramt af knock-out- Ikke på nogen omsluttende blød måde desværre. Men jeg må se af at få mig rejst.
    Imens skriver jeg. Bare.

    Kærligst

  4. Reinhard:

    Ja totale fejlsslag kan rumme meen moro, megen visdom og åbne helt nye veje.
    Men lige-ved-og-næsten. Det er bare øv. Fis i en hornlygte og en ram smag af doven øl. Ikke?

    Er glad for,at min tekst ramte. Ikke plet,men så tilpas langt ved siden af. At den gjorde. Noget 😀

    Mange knus

    (og tak for nu at have bragt Horst Dieter indenfor i mit hjem. Han har det godt 😉 )

  5. Jeg mærker!
    Ordene og dig. Og med ordene lidt mig selv også.

    Og jeg ville gerne kunne rejse dig op… istedet læser jeg. Bare.

    Og sender kram og de varmeste omsluttende tanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s