øjeblikkeligheder

født

af forbi

*

i

et øjebliks altid

*

ses

savn man ikke husker

*

huskes savn der aldrig fandt

Sted

*

*

Reklamer

15 thoughts on “øjeblikkeligheder

  1. Min allerkæreste Beo:

    Her på før-uge-dagen for din udgivelse må jeg liiiige korrigere din optælling: Der er fem stjerner.
    Jeg slutter med to.
    Du ved jo, at jeg altid har været lidt gumpetng i r….. 😉

    Jeg står på spring. På lørdag. Når Beologikken indtager den litterære scene. Og min reol – det er “helt hundrede”, som de unge ville sige.

    Knus og tak fordi du kom forbi

  2. HA!…det siger bare alt om misforholdet mellem mine to hjernehalvdele! Jeg overgiver mig. Min fejl, søde Silhu…min fejl alene!

    Mht. på lørdag, så glæder jeg mig også. Det er spændende (næsten lidt for spændende) 🙂

  3. Hej Lou. Det er godt, du er mere selektiv. Der kommer meget godt ud af dig pt!

    Hva mæ:

    huskes savn der aldrig fandt
    et sted

    Kh Din Læser

  4. Beo:

    Tingene skal være lidt for spændende. For at betyde noget.

    Og mht hjernehalvdele, misforhold og talblindhed:
    Det er altid mellemregningerne der er de virkelig interessante. Resultatet er underordnet, så længe man kan argumentere for hvordan, man nåede der til.

    KNUS!

  5. Kære Læser:

    Der er stort – afgrundsdyb – forskel mellem aldrig fandt sted og aldrig fandt Sted.

    Det første er aldrig sket, det andet har aldrig fundet Et Sted. Savnet har ikke fundet rede. Er aldrig blevet taget alvorligt. Er blevet afvist.

    Og måske er det rigtigt, at det fremstår tydeligere hvis jeg fremfor at understrege grænsen med et stort begyndelsesbogstav, istedet skriver “et” sted?

    Jeg tænker over det. Og er meget, meget glad for at du gider. Orker. Bruger tid på. At overveje mine ord.

  6. Mit bud ville være at du skal holde dit Sted som det er. Med stort.

    Det står tydeligt frem sådan. Uden yderligere understregning.

    I min lille husmoderhjerne åbner det også for en tilskyndelse til at læse det “nedefra og op”. Ikke ordret, men forståelsesmæssigt.

    Fordi Sted står så afgørende stærkt og netop er det eneste ord med stort begyndelsesbogstav.

    Læser jeg oppefra og ned, er det (smukt!) melankolsk og ender i noget mismodighed. Mens jeg nedefra og op synes at gå mod en lettere stemning med “øjeblikkeligheder” som en slags løfte om mulighed.

    ??? hvis jeg overhovedet giver mening.

    Kram

  7. Bitten:

    Nedefra og op. Jeg starter med det sidste: Du giver alverdens mening!

    Så er det slået fast!

    Jeg holder også mest af det store begyndelsesbogstav. For at pirre øjnene. For at skærpe det flertydige. For at holde på en hemmelighed: Hvad menes der egentlig? Hvad står der egentlig? Og så videre.

    Og du er simpelthen så smuk, menneske: Det lille dråbeformede digt kan også læses/ses/mærkes som et voksende vælv. ET blomsterhoved der åbnes. Om det læses nedefra og op.

    Du har jo lige givet digtet nyt liv. Tak!!!!

  8. @Louise – det er jo bare rent ordspasseri. Jeg kender ikke din intention. J-e-g synes, det rent sprogligt er fornyende med et savn som aldrig fandt et sted fremfor et savn som ikke findes. Hvad meningen med det hele ér, det er jo helt op til .. Læseren (fnis) – altså perceptionen. Store begyndelsesbogstaver eller ej.

    @Anna – du ved jo, jeg elsker det, når du nyder (fnis).

  9. Læseren:

    Jeg Er ordspasser. Thats my destiny.

    Percipér du bare løs.
    Personligt perciperer jeg bedst på store begyndelsesbogstaver 😉

    Og det glæder mig, at du og Anna nyder. Hinanden 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s