Om.Kring.

Mens hun sidder ved cafebordet og forsøger at falde i ét med verdens larm, kommer en vens ven og hans kæreste gående forbi. Han med krokodilleskindsstøvler, solbriller og dybe ridser i lakken. Hun med hennafarvet strit, armystøvler og blondekjole.

Heyyy, hvor sjovt”, siger de og sætter sig ned. Hun lukker hastigt håndtasken med det runkne æble, huskeblokken og de slidte skiftesko. ”Det er jo for skønt med al den solskin”, svarer hun og ved at hun læner sig op ad en kliché. De sætter sig ned ved bordet uden at spørge om lov, og hun på sin side er glad for ikke at blive spurgt.

Så hører hun til husprojektet, der vanen tro trækker ud. Han har aldrig været helt på bølgelængde med praktisk levet liv, det er jo derfor han er så god en musiker. I stedet taler de om musik, om det sidste udspil fra Indie-yndlings-orkestret, og hun sukker indfølende og medgiver ham, at med den musik er man nærmere himlen end nogetsteds andet.

Og sådan taler de Om og Omkring og i tunger en tid. Taler om alt det, der rører sig i dem uden at nævne det med et ord. Og selvom de ved mindre om hinanden da de skilles end da de mødtes, er de kommet nærmere sig selv. Imens.

Reklamer

17 thoughts on “Om.Kring.

  1. Så sandt, så sandt. Så sandt, for sandt?

    Jeg har lige børstet tænder, og imens jeg gjorde det, tænkte jeg på, hvor tit jeg tænker på, at jeg aldrig snakker om dét, med dém, dét virkelig vedrører. Men i stedet snakker om solskin, lejlighedsprojekter og yndlings-indie-orkestre.

  2. “glad for ikke at spurgt?” ;o)

    Du er på pletten som altid.

    Er spændt på om det _bliver_ et hele eller _var_ et hele…engang.

    Kram

  3. Dennis:

    Lige præcis. Man bevæger sig OM, UDENom, INDENom, BAGom. Og man spørger TIL istedet for at spørge.

    Det er ikke fordi man ikke vil spørge. Eller vide. Det er bare så skide svært med dét sprog, der står i vejen. Dét sprog der BEskriver, fremfor at skrive og OMtaler istedet for at tale.

    Og indeni er alle tankerne. Som man selv besvarer. Og således kommr man tæt på et Selv, man sommetider kunne ønske at fjerne sig lidt fra. For at komme nærmere. De andre.

    Kæmpeknus

  4. Bitten:

    Tak for korrektionen – det er hermed rettet 😉

    (det er lidt lige med den slags som med at have noget mellem tænderne: Det er rart at blive gjort opmærksom på, så man ikke går rundt i total uvidenhed og ligner et fjols 😀 )

    Forhåbentlig peger “Engang” fremad???
    Lige nu peger ingenting nogen steder hen. Det er bare skindet på næsen og tjuhej-hvor-er-jeg-forvirret.

    Men Engang….så….

    Knus

  5. Har måske misforstået dig, Silhuet, men det må du da bære over med…

    Jeg ville bede de to om at finde et andet bord, for “offeret” sad faktisk for at finde sig selv og ikke at skulle hjælpe andre med at finde sig selv i det svævende univers ;-(

    Dine ord har ligegyldigt hvad givet gods til eftertanke, så tak og en krammer af de store, yes!!!

  6. Anjoe:

    Du er sgu så dejlig!

    Og misforstå endelig, alt det du vil, for jeg forstår selv ikke ret meget, og i det perspektiv synes selv misforståelser bedre end mangel på forståelse 😀

    Jeg tror følgende:
    Hun vil ikke finde. Hun vil så uendelig gerne findeS.

    Og et kæmpestort og meget, meget varmt knus. Retur til dig.

    (jeg blev helt rørt over din kommentar)

  7. Kæreste Penpal:

    Dine kommentarer bliver hele tiden fanget af mit spamfilter, selvom jeg har afspammet dem talrige gange. Øv.

    Du er så helt og aldeles ALT andet end spam.

    Knus og varme tanker

  8. Jeg sidder her allermest med fornemmelsen af at genkende det, at disse tilfældige, på en måde intetsigende møder, kan være med til at fortælle mig, hvad jeg har lyst til og hvad ikke.

    🙂

  9. Beo:

    Jamen hvis du insisterer….

    (og muligvis finder du min tekst for meget og for klynkende, men egentlig er det ikke tænkt som en beklagelse. Snarere en konstatering. Eller….måske bare en registrering. Whatever…)

  10. For meget og for klynkende??!…gisp!
    Nej da, jeg er bare ramt. Hårdt…på den slemme gode måde. Din tekst påvirker mig, og jeg sukker. Jeg ville bare have du skulle vide det :-/

  11. Kæreste sødeste dejligste Beo:

    Undskyld, jeg er bare så alt, alt for overdrevet sart. Og afskyr min egen weltschmertz så inderligt at når jeg hører andre antyde noget i retning af….noget, så bliver jeg så…

    You know.

    Tak. Tak, tak, tak. Nu er jeg glad og smiler over hele femøren 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s