dette er ikke. (noget til nogen)

man skulle vel skrive en vej. ud, ind eller allerhelst igennem.

man skulle skrive sig ind i et hjerte. eller ud. af det samme.

                   måske man skulle tage sig en fridag med prinsessen?

man skulle vel skrive om brynjer, rustninge, løftede sværd og hænders parader.

man skulle skrive om alt det man siger, for at sige noget andet. eller om det, man ikke siger, for ikke at sige for meget.

man skulle skrive om vreden pakket ind som gråd, som hån. om plastre på sår, der for længst er helet.

man skulle vel skrive noget mere, noget fyldigt, noget langt mere væsentligt.

man skulle skrive forsmåede ord, så de fik magt som agt, så de kunne løfte det blik. de savner.

man skulle skrive side op og side ned, eller skrive sig færdig. komme videre i teksten.

man skulle skrive om anemonemænd og koner, om en verden i knæhøjde. skrive nedefra, forfra eller om igen.

måske man skulle skrive sig ned. i et hul, og skyde med skarpt. derfra.

skrive en krig på ord. om ord og med ord.

måske man skulle skrive noget mindre, for at finde noget mere.

eller det modsatte – skrive en flod, en strøm, en livsrejse levet på én dag.

måske man skulle skrive ”ikke et ord” og tage sig en pibe tobak.

måske bare skrive. s-k-r-i-v-e.

igen og igen og igen og igen.

i håb om en dag at se skriften på væggen.

 

 

Advertisements

6 thoughts on “dette er ikke. (noget til nogen)

  1. Imens mine tanker totalt fulgte dine skrevne ord, så skulle sikkerheden Norton da lige melde sig under fanerne…

    Men det ændrer intet ved det samlede skrevne fra dig; og i dag har jeg haft det skidt tankemæssigt, eller hvad, så nok en gang takker jeg. Du hjælper/støtter bare flot!

    De bedste weekendønsker til en blogven 😉

  2. Måske du bare skulle skrive. Som du plejer.
    Det er fantastisk. Hver gang.
    Måske skal du ikke skrive noget væsentligt for alle krigene og de sulte børn i verden.
    Men gang på gang reder du mig. Gang på gang mætter du mig med dine smukke skrevne ord.

    Tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s