om Charlie

 

Charlie går altid med lotion og cremer, han eeelsker cerise og vaffelstruktur. Charlie drømmer om ræve, ikke en af dem bag øret- men en om skulderen – én, der kan kæle sin pels mod hans hals.

Charlie spinder som en flok lystige katte: han er grå i mørke og med ni liv i vente. Charlie ser frem til hvert og ét af disse, mens han lever i nuets løsslupne smil.

Charlie sukker som ingen anden kan sukke, han fløjter og snøfter og vånder sig lidt. Charlie skråner gerne sit hoved mod venstre: trækker penge ud af næsen, mens han blinker koket.

Charlie går i rulam, silke og spidse støvler: han siger ”åååh” og blotter sit øjes hvidt. Han vinker til hvert et menneske på gaden og vokser for hvert et blik, de slår ned.

Charlie er snu som ræven, han bærer om halsen og blød som pelsen, der kæler hans hud. Charlie fylder præcis hvad han fylder, hverken mer´eller mindre – “Det er også for galt”. 

Advertisements

6 thoughts on “om Charlie

  1. Jeg tror egentlig ikke jeg forstår ham. Han er så fjernt fra mig som nogen kan være.
    Derfor er han så spændende. Derfor vil jeg lære ham at kende, prøve at forstå. Ham og dermed mig selv.

    Jeg fylder altid for meget eller for lidt.
    Charlie fylder det han fylder.

    Dét ville jeg gerne lære.

  2. Jamen du siger at han fylder det, han fylder og at det er det, der er galt.

    Hvis det er en kliche, så er det dog også en sandhed: Det er dejligt at gå med silke, rulam og spidse støvler, det er dejligt at have tid og råd til at tage et bad og være omhyggelig med sig selv – han har savnet det, så han kommer til at overdosere, og nogle mennesker bliver forargede over at mænd kan være forfængelige! Fy! og han har krævet det uden at yde det, som vi andre forventede af ham, og han er måske lidt for ligeglad med andre?

  3. Kære Donald

    Når jeg siger, at det er dét der er galt, mener jeg… i omverdens øjne. I mine øjne.
    I øjne der ser, alt det de ikke kan rumme og ikke rummer, og derfor enten må lukke øjnene for eller forarges over- så er det nemlig ikke øjnene eller den manglende rummelighed, der er problemet. Men det, de ser.

    Jeg tror Charlie er en skide provokerende Dandy – lidt ligesom den helt uimodståelige Sebastian i “Brideshead”. Fuldkommen ligeglad med domme (i hvert fald udadtil), en livsnyder der af og til nyder langt, langt mere end han yder, og som elsker at suge af safter og krafter.
    Jeg tror Charlie gør alt det, vi alle kunne drømme lidt om at få lov til iblandt: udleve alle vore behov og lyster uden at skulle gengælde eller undskylde.

    Verden kunne ikke fungere, hvis vi alle gjorde sådan hele tiden. Men det gør vi jo heller ikke. Og de er godt og sundt at blive mindet om, at der er andre levemåder end efter Jantelov og arvesynd.

    Jeg har intet til fælles med Charlie.
    Men jeg ville fantastisk gerne kunne rumme ham. Indeni som udenfor.

    Knus

  4. Hvor er det et dejligt svar – knus:-)
    Mine kommentarer om Charlie er nok lidt utydelige bortset fra kuldegysningen. Er det muligt at “rumme” en person, som man ikke har noget til fælles med?

  5. Jeg ved det ikke Donald. Om man kan rumme mennesker, der er én helt og aldeles væsensforskellige. Men man har da lov at håbe

    At man en dag kan rumme.
    Og ikke mindst – at man en dag bliver rummet.

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s