Åben slutning

 

Har du det godt, pige. Spørgsmålstegn.

                                                    (Hun tøver)

Der hostes i salen. Kort.

 

Pigen fæstner sig ved spørgsmålstegnet og hører ikke ordene.

Han, på sin side, er ligeglad med svaret, det var i virkeligheden ikke et spørgsmål.

Det var en replik, han læste fra et manuskript.

 

Det eneste der fylder, er det korte host fra salen.

 

Tøven og papir der knitrer

 

Pigen går. Mellemrum.

Manden går efter.

 

Nu skriver jeg et tæppefald.

Bum.

Bum er et lydord.

Det siger ikke Bum i virkeligheden. Det siger ikke noget overhovedet.

Vel. Spørgsmålstegn.

 

Så er du pludselig i centrum.

Jeg spørger dig.

Vel. Komma. Spørger jeg dig.

Har du det godt.

Komma.

Kunne jeg så spørge.

 

Advertisements

9 thoughts on “Åben slutning

  1. Ja (udråbstegn)

    Her hos dig har jeg det altid godt (tankestreg) nogle gange på den ømme måde (punktum) Men altid godt (punktum)

    Har du det godt (spørgsmålstegn)

    KRAM

    Og skøn tekst! Fantastisk at tænkelæse med på…

  2. Kære Bitten, skriver jeg (skal der så være et komma eller et punktum. spørgsmålstegn)

    Dine tankestreger – ømme som krøllede ~ er altid gode. Punktum. Udråbstegn.

    Man skal passe på med at tankelæse, “åh nej det var en tanketor(d)sk”, skriver jeg. Man ka blive krøllet ikke bare på papiret, men langt ind i kroppen, af det.

    På blog skrevet, med tastatur klapret men med hjertet ment:

    KNUS

  3. Vældig fin stemning.
    Den hosten i salen. En klassisk god observation.
    Og til sidst:
    Som i et svensk drama (og når jeg siger svensk drama, så mener jeg drama, der vil noget).

    Kan du nu ikke se at få skrevet den roman? 🙂

  4. Ja, tænkelæse på den måde,
    jeg ser en pige i en rolle,
    en skuespiller,
    man skal aldrig sige,
    hvad man mener,
    læser han, og projektøren
    blænder.

  5. Kære Reinhard

    Jeg har en plade med Glucks “Orfeus og Eurydike” – en oldgammel sag, der ikke kan fås længere (med den besætning, altså)
    Man kan høre host når musikken tøver. Jeg elsker det. Pludselig lever ikke bare tonerne men fylden. I musikken.

    Gluck var godt nok ikk´ svensker, men hva pokker 😉

    (jeg skriver en roman når jeg får råd til ikke at lønarbejde et års tid. Så det varer liiiiige lidt endnu. Men tak)

  6. Genial kommenatr, Donald.
    Skriver jeg. Og mener jeg.

    Det er så pokkers med lys, der blænder. Man kan føle sig så afsløret. Så nøgen. Og man kan ikke se bag. Lyset. Man bliver bare ført. Bag lyset 😉

    Kæmpeknus for en dejlig kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s