om ost og huller

Der er alt for mange dage, der er som de er. Tirsdage med tør ost på franskbrødsmaden og en næsten usynlig plet af tandpasta på sweateren. Dage, hvor hun træder ind i rum fyldt med mennesker hun kender, taler med, griner med, tier med. Uden dog at ænse andet end skridtene imellem de andre og hun selv.

 

Dage, hvor hun spørger til kollegaens drivhusplanter og fæstner sig ved den lille forsinkelse inden kollegaen svarer. Som var der noget mere, noget andet, hun ville fortælle hende. Efter en kort tøven er det historien om de spirende tomatplanter og varmen i glashuset, hun får. Og derefter, som for at undgå det usagte, taler hun videre, kollegaen, om den nødvendige aftale med naboen, om at åbne døre på klem om formiddagen. ”Solen er jo så brændende om foråret”, tilføjer hun.

 

Og hun ser øjne, der beretter om mere og andet end drivhusagurker og nabohjælp. Men spørger ikke videre, det er jo tirsdag og der er så længe til fyraften.

Det eneste hun mærker er en irriterende sult, hun ikke vil lystre.

 

Advertisements

6 thoughts on “om ost og huller

  1. Min agurkeplante har overtaget min udestue og kvælt mine tomater i processsen… Og nu har jeg smurt mig et par ostemadder til tasken og stikker af fra mine husmoderlige forpligtigelser i et par dage. Men ikke uden at ønske dig en fantastisk weekend først. :o)

    Kram

  2. æææææehhh NÅ!

    er jeg havnet i “haveforum”

    jamen min have er blev invaderet af “squash”….. eller det vil sige jeg satte selv 6 planter i jorden…..

    jeg skulle nok ikke have sat så mange, for inden sommeren er ovre så er jeg nok ved at krølle mig sammen i mavekramper over ordet “SQUASH”

    mine tomatog pebberplanter lever og har det godt… men min søn kom hjem med en lille agurkeplante fra sin skole i går, men efter at have læst her ved jeg ikke rigtig om jeg tør plante den ud!

    med hensyn til osten så synes jeg at hullerene er de bedste… de er lige som skridtene imellem de andr og en selv.

    Knus &
    god weekend

  3. Den lille forsinkelse, skridtene, afstanden, den underlige mur og sulten som hun ikke vil lystre.
    Jeg lytter, hører, inde i billedet er der borde og stole, larm og mange stemmer, fornemmelsen af at være i midten, usynlig, afstanden på et skridt og en bordkant er som 10 lysår og en glasmur, og jeg har denne fornemmelse af ikke at være rigtig, ikke at være med.

    Hvor nødig jeg end vil kritisere forældre, inclusive mig selv, så er der noget vi næsten aldrig kan gøre godt nok; uvillet videregiver vi vores egen afstand, vores egen underlige følelse af at være et fremmedlegeme.
    Der er slet ikke nok ord på det – endnu.

  4. Spunky:

    Jeg har just sendt svigerfamilien tilbage til deres fædrene gård, men har beholdt cirka 20 kilo nyhøstede agurker.
    Jeg går nu igang med hjemmesyltning.
    Pas på med agurker – der kan gå inflation i skidtet 😉

    Om oste og huller kan der siges meget. Jeg elsker ost, og jeg elsker huller. Kombinationen er i de rette proportioner helt, helt ubeskrivelig god…

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s