Liva

 

Sommetider er hun tavs i dagevis. Ser ned, når hun går på gaden og hilser ikke på damen bag disken. Hun er ikke uvenlig. Afviser ikke, men viser heller ikke. Noget eller nogenting. En særlige aura af trods og skrøbelighed. På en gang: Bliv fra mig og Luk mig ind. Hun går meget. Ses altid i kvarteret med sin rygsæk og de brune støvler af læder. Ikke hvileløst vandrende, men alligevel uden egentligt mål. Andet end bevægelsen. Væk fra, ind i og bare omkring. Virker sært koncentreret. Som om hun er undervejs og har tid tilovers. Til at sætte på plads. Ordne og rubricere.

 

Andre gange er hun tilstede. Med sine kaldende smil og et ansigt af ja´er. Hun går på vandende, skrider rask forbi . På omdrejningshøjde med verden. I live og levende. Man bliver næsten bange for, at hun vælter. Hun råder og regerer, køber garn og papirblokke og en haverive. Kommenterer glad kioskdamens nye hårfarve og lader cyklisterne køre forbi fodgængerfeltet med en generøs håndbevægelse og et grin. Før hun selv går over vejen og efterlader butikstorvet med en em af hastighed.

Huuuuj…. Og så er det forbi.

 

Hjemme er hun i tvivl. Leder efter bøgerne fra biblioteket. Og lader dem ligge efter at have have fundet dem. Rejser sig så og vrider karkluden op. Tørrer køkkenbordet af og tømmer opvaskemaskinen. Sætter sig lidt og ser sig omkring. Går hen og åbner altandøren og lader gadens lyde slippe ind. Rummet fyldes af en befriende støj og hun falder en anelse til ro. Næsten som at være der selv. På gaden. Blandt menneskene. I slipstrømmen af nyheder og slagere og forpustede børn. En mor i løb efter bussen.

Kun sjældent ser hun ud af vinduet. Lydene i sig selv er nok.

 

Advertisements

7 thoughts on “Liva

  1. Bitten:

    Her er ingen kommentarpligt. Husk det, søde. Man må gerne bare læse. Fundere. Afvise. Slappe af. Alt.
    Det behøver ikke at akkumulere ord.
    Dem er her i forvejen så alt for rigeligt af 😉

    Knus

  2. I know.

    Men hvis ikke jeg kommenterer hvordan skal jeg så fortælle at jeg var her og nød – et øjeblik? 😉

    Beo havde jo allerede været her med sit “ja” der siger det hele.

  3. Jo selv om der ikke er kommentarpligt, så kan man jo godt lige give et kram, det kan jeg godt li’ at Bitten gør (jeg synes det smitter af på os alle sammen:-)
    Udmattelsen efter den gode dag, hvor man med et stort smil og træskostøvler har forsøgt at erobre banegårdspladsen, gågaden, butikstorvet og busstoppestedet og så føler sig uægte, når man kommer hjem? Jo, det kan godt kræve en kommentar. Der er simpelthen en eller anden form for underskud, som kun kan afhjælpes med en weblog:-)
    Nu må vi snart lave et bloggertræf i Århus:-)

  4. Dax2:

    Både dine og Bittens knus bliver gemt. Og varmer. I mit hjerte – og det er ikke bare tomme ord, det er mere end sandt. Så tak!

    Også når jeg render rundtosset rundt med mig selv er min blog en ventil. En billet til mig selv og til verden.

    Vi ses med garanti. Lige pludselig. Her eller der.

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s