Om fordele og ….

Hun er dødhamrende træt af at frygte. At indrette og tilpasse spørgsmål og svar efter latentheder og potentielle svigt. Hun er drænet for ydmyge forklaringer, for firmaformater og appellerende øjne. Hun er helt og aldeles tømt.

Så hun har sat sig under et skilt med påskriften ”Rygning Forbudt”. Med sit askebæger og en uåbnet pakke smøger, ved hjørnebordet på en storbycafe. Med udsigt til smarte tøser på udtjente damcykler, siddende ranke som fyrtårn på sædet. Fuldt ud bevidste om retning og bagdelens smidige bevægelser, er de, pigerne med bagdelene. Frem og tilbage, frem og tilbage. Kun antydninger. Ikke tegn, bare småvink med en fiffig og uskyldig balle.

Hun til gengæld, sidder bare. På sin flade bagdel. I betryggende afstand og med cafevinduets tommetykke bolværk som værn. Med smøger hun ikke må tænde, og tanker hun ikke kan fastholde.

Og glor på vrikkende tøserøve og andet liv, der passerer.

 

Reklamer

11 thoughts on “Om fordele og ….

  1. Du skriver, så man kommer ind under huden og fornemmer en væren og et væsen, som har mange spændende tanker.

    Jeg ved ikke hvor mange smarte tøser pigen i billedet så, men jeg kender eksempler på det samme og tænker egentlig noget andet, når jeg har passet på at øjnene ikke triller ud af hovedet. Jeg tænker: er der flere piger end drenge, der kører på cykel? Undrer pigerne sig ind imellem over, at mændene gider se på dem? Kan nogen af dem lide det, uden måske helt at tænke over det?

    Igennem årene har jeg fået mere fornemmelse af pigernes forhold til mændenes beundring af de kvindelige former. Det burde egentlig være meget nemt, men for nogle drenge (eller mænd) er det umuligt, fordi tankerne blokerer.

    Men nu sætter du ord på: “Fuldt ud bevidste […] bare småvink med en fiffig og uskyldig balle.” Jaaa,ja!:-)

    Men så iagttageren, kvinden som ikke må ryge, og som er træt af at frygte, har hun lukket af for det kropssprog, som passerer?

  2. Dax2:

    Svingende rumpetter er glade lag, der flagrer i vinden. De har STOR symbolsk betydning 😀

    Jeg tror tøserne leger med tanken. For tankens skyld. Pirres ved den påtagede uskyld, der netop ikke må håndgribeliggøres men alene leve som en fantasi.
    Mændene pirres ved tanken om fantasiens virkeliggørelse.

    Måske? Jeg ved det ikke, og alle kvinder og alle mænd tænker næppe heller ens. Men det er et bud.

    Og kvinden uden cigaretter men fyldt af tanker?
    Ja hun sidder vel i al sin intellektuelle distinktion af kroppens sprog og taber. Kroppen. Og livet?

  3. Tosommerfugle:

    Jeg ved ikke om hun ved, at hun afskærer sig. Jeg tænker, at hun finder sig mere i live i sin rationelle afvisning af flirtens afvisning end pigerne med ballesving og trutmund.

    Det er nok det mest ærgelige. Hun ved ikke af, at hun mister. Sin krop, sig selv og livet.

  4. Det er super godt det her! På ganske få sætninger får du fortalt en hel historie – beskrevet en hel person. Jeg kan se hende for mig, jeg kan følge hendes tanker synes jeg – selvom jeg ikke helt selv kan sætte ord på…

  5. Jeg er enig med den foregående taler.

    Det er skrevet på en ulmende indædthed.
    En gnavende kæderygende indre orm.
    Røv og fyrtøj.
    Endeballe, fodballe, håndballe.
    De dam’ cykler!

    Louise…min kompliment.

  6. Hun er noget meget slemt, en pæn pige. Fastlåste kødelige lyster, frygter, ja lukker for det spændende, kan ikke have det hylesjovt, savner uden at vide. Forskanser sig – for farligt at give slip.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s