Manus (g)

Tillad mig at gemme mig. Bag ”Mig”. Et Jeg, i et rum fri af virkelighed og fodsvamp. Tillad Mig at ånde frit, at vælge uden konsekvens, at skabe og skabe mig. Uden ridser i huden, uden smerte efter brændende kul: Ikke være – men være Til. På en linje i en tekst, hastigt nedskrevet på bagsiden af en serviet fra en ligegyldig cafe.

Tillad mig at præsentere Mig. Selv. Mine grønne fløjsbukser, min sirlige øjenmakeup og mine hævede hænder. Tillad Mig at forstyrre Dem, derude og derinde eller slet ikke tilstede. Tillad Mig at fylde uden vilje og uden magt til at ændre noget eller nogen; alene en krop, en puls, et ur der tikker. Lukket omkring en svag støj af byggearbejdet på matriklen ved siden af og det stadige rend i og omkring. Mig

Tillad mig. At tillade. Mig selv

Jeg inviterer Dig indenfor eller med udenfor. Bare en stående invitation, nej en slående invitation. Du er min chance. Nej, en vanvittig trussel. Mod Mig og Mit og alt det, der ikke er. Uden Dig. Dine øjne til at se. Mig. Din krop til at skabe rum for fløjlsbukser og hævede hænder, dine ører til at lytte med, til at skelne urets tikken fra byggestøj og svingdøre af kommen og gåen.

Uden dig er Jeg intet. Uden Dig er jeg Alt. Uden Dig er Jeg noget Andet.

Noget på én gang større og mindre. Noget mindre stort. Som nano – uudfoldet.

Jeg har brug for Dig

til at tillade

Mig

Reklamer

11 thoughts on “Manus (g)

  1. Må jeg? Og jeg gætter at Ord Under Åben Himmel begyndte på den måde,
    “Tillad mig”?
    Det er den måde vi kan ændre verden?
    Efter først at have fundet os selv,
    været nu.
    Hvis verden da ikke stritter for meget imod;-)

  2. Dax2:

    Det var et rigtig dejligt arrangement i går, og ja det sætter tanker i gang.
    For hvad er mine tekster, mine fortællinger, mine åbne spørgsmål, om der ikke er ører der lytter og øjne, der nemmer?

    Og man kan banke på døren til verden, uden at blive lukket ind. Så forsøger man at finde plads alligevel. På trods. I trods. Gennem tekstens håndsrækning: Må jeg? (låne dit øre, dine øjne, dit hjerte?)

    Knus

  3. Jeg lagde netop også mærke til at høre denne tekst velfremført i Kongens Have.

    Ører lytter, øjne nemmer, når der rækkes ud – til ører, der kan lytte, øjne der kan nemme.

    Ja du må.

    I øvrigt legede jeg lidt med mit kamera, og fangede sidste del på video. Teknikken er ikke i top, men dog bedre end jeg frygtede. Hvis du er interesseret, kunne jeg lægge en kopi til download, og også nogle still billeder. Nogle af de sidste lykkedes ret godt 🙂

  4. Kære Harning:

    Selv en elefant har et næb at synge med. Eller en snabel at trutte i.
    Jeg synger og trutter gerne for dig og sønikke. Fornøjelsen er helt på min side!!

    😀

  5. Kære Tosommerfugle:

    Jeg bliver ofe meget ilde til mode ved at se mig selv gengivet. Den indre skærm er en hård dommer – kameraets linse en YDERST hård dommer. Når den udsættes for mit øjes efterfølgende redigeringsarbejde;-)
    Jeg fangede end ikke, at du filmede…

    Men jeg vil meget gerne se. Resultatet.
    Jeg læste den her tekst i håb om at nogen ville høre råbet. Kaldet. Bønnen i dem.

    Du er en ener. Og en dejlig een af slagsen. Du har en meget, meget fin hørelse!

    Knus

  6. Hvor er jeg glad for du lagde netop denne tekst ud idag.
    Den summede videre i mit hoved en del af dagen idag.

    Netop dette at tillade sig selv.
    Og så dette at give sin tekst. Fri. Og lade den være. Til.
    Tillade den at leve.

    Og det var netop skønt at høre og opleve dig leve med som en ekstra dimension i din tekst.
    Tak du smukke menneske for at dele. Øjeblikke og smukke ord.

    Kærligst
    Bitten

  7. Bitten:

    Ja, måske er det min redningskrans her i tilværelsen, dette at kaste tekster i grams i håb om at nogen finder mine små noter, som flaskeposter. Og spejder ud over oceane for at give en hjælpende hånd 😉

    Det er noget med at tillade sig. At tage plads. Fylde. Kræve. Håbe. Og så videre.

    Du var der. Med dine stærke øjne, dine teksters nøgne mod. Uden teatralitet men med SÅ meget menneskelighed, at du slog afstanden i stykker. For en stund.
    Det er stort. Rigtig stort.

    Kys

  8. You’ve got mail 🙂

    Mit kamera tillader mig at være lidt diskret, i stedet for at stå og fægte. Det giver ofte bedre billeder. Jeg synes at den “passende” reaktion på hvad jeg fangede af dig er at være vel til mode. Du brænder fint igennem, både visuelt og auditivt. Og selvfølgelig også i ord og betydning 🙂

    Det er jo nemt at høre, når der siges tydeligt 🙂

    Kram!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s