Dagsrest II

 

Og hun ved, at hun vil gøre sig hård som hun ikke er, at hun vil lægge en buffer af ligegyldighed, der spejler de andres mangel på interesse, at hun vil smile køligt til nabobordet og krybe i læ bag sine gøremål med målrettet mine. Hun vil sætte sig på sin stol, rette en anelse på ryglænets hældning, tænde for sin pc og med døde øjne udfylde regneark, besvare dagens beskeder og med mellemrum gå ud på toilettet og forsikre sig om, at hun stadig er den samme.

Og efter 8 timer vil hun slukke for skærmen, stable papirerne i sirlige bunker, skubbe stolen ind under bordet og sige ”Vi ses imorgen” til kollegerne, som vil se op uden at se og svare med et ja. Hverken mere eller mindre.

Så vil hun småløbe ned af trapperne, ud på gaden til den trygge anonymitet. Hun vil finde sin cykel og glæde sig til turen hjem: vinden kinderne og den lette støvregn der vil dæmpe verdens lyde og lægge sig som en beskyttende hinde mod dagens lammende ligegyldighed. Hun vil haste op ad trappene i håb om ikke at støde ind i naboen, hun vil låse sig ind i lejligheden og konstatere at bunkerne ligger hvor de lå imorges, hun vil åbne vinduerne og grådigt indånde den mættede, fugtige luft. Så vil hun tænde for nyheder, hun ikke hører og drikke kaffe imens, hun vil spise sin aftensmad uden nydelse og glæde sig til at klokken bliver så mange, at hun kan tillade sig at gå i seng.

Der vil hun ligge, under dynen, og gribe månens varme lys, hun vil lægge sig i fosterstilling og i tankerne udfolde hvad nattens manuskript skal rumme af drømme. Hun vil sukke og smile ved tanken om baskerhuer, frihedskamp og sammenhold på tværs, hun vil føle en sær forventningsfuldhed, som søvnen overmander hende.

Og hendes øjenlåg vil bevæge sig levende igennem natten.

Advertisements

12 thoughts on “Dagsrest II

  1. tosommerfugle:

    Jeg skriver en vej og håber, at den ikke ender blindt.

    Hvor der er vilje, er der vej, siges det og viljen har jeg altid haft.
    Desværre har vejene af og til fortonet sig i afstande, hverdage og noget andet.

    Tak for dig! 😀

  2. For syv jeg bander efter at have læst halvdelen; hvor har jeg lyst til at sige op.
    “Vi ses, ja” – De er også mennesker med liv og drømme, men jeg føler at jeg går til spilde.

  3. Dax2:

    Do it, smukke menneske. Lev dit liv og dine drømme og lev det ud!

    (det var nu ikke en opfordring til at du skal sige op. Huslejen skal jo også betales. Men skriv og lev. Og del det med os andre!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s