Om at vågne

Det er alle antydningerne:

Fingrenes strejf over en hylde og afslørende syn fra blinde vinkler, det er et løftet gardin og sprækker mellem persienner. Det er dette, at alle ser noget og det sete ser sig selv. Igen.

Det er forsøget på at skjule de blå udtrækninger på sjælen, det er øjenlågets uv-(irkeligheds)filter der skåner huden omkring. Det er dette, at man holder tæt, tæt, tæt om ingenting: ”better totally than numb”.

At man vælger intethed fremfor uvished.

Og imens trækker pulsen sig sammen som en løkke om halsen, og minder om et liv der lokker: Længsler og savn og suk kastet i grams. De ligger så svalende og infamt, drømmene, ja de venter og vinker men kommer aldrig nærmere.

Som lys for enden af tunnelen stråler de, fremtidshåb og førtidsvue. En uendelighed væk, men altid – altid – et sted i horisonten. Fjernt og uopnåeligt og dog kun en en håndsbredde borte. Så lige ved og langt fra næsten.

Og man ser at regnbuen aldrig ender, men bliver ved og ved og ved. Med sin grusomme skønhed af farver i uendelig afstand, tegner den himlen som evig kontrast til det værendes grå. En barnefortælling om kister for enden et sted – engang. En skønhed så grusom og stor, at man må tro og tro på ny, igen og igen

og vågne dag efter dag efter dag, mod bedre vidende.

 

Reklamer

4 thoughts on “Om at vågne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s