om glas (red)

Der er dage, der løber som sand gennem hendes fingre. Dage, hvor hun kan mærke glas splintres og bundfældes. Bundfældes bag øjne, og finde form i et fatamorgana, som hun rækker ud efter, men ikke kan gribe eller gribes af. Spejlbilleder der forsvinder, når hun blinker.

Dage af frastand: ikke afstand til, men afstand fra. Alt det hun gerne vil nå, men som bare løber som glastimer af knust erindring gennem hende.

Dage, hvor hun ingen vegne når. Og hvor intet når hende. Dage, hvor løgnene kvæles i en sandhed, hun ikke vil kendes ved. Lange dage med for få timer og for meget glas.

Dage hvor hun ved, at jo mere hun nærmer sig hvad hun savner, des længere borte synes det.

 

 

Reklamer

11 thoughts on “om glas (red)

  1. Der er dage hvor end ikke en kommentar kan finde vej ud af mine kringlekroge. Men ordene her fandt ind. Og slår tilbage rammer og runger i al den tomhed jeg er af.

    Jeg ved ikke om det er smukt skrevet, men det mærkes. Og det giver det ubeskrivelig værdi. For mig.

  2. Bitten:

    Jeg er selv så tynd, så tynd og gennemsigtig netop i dag. Så det at mærke og mærkes af noen som dig er af uendelig værdi for mig.

    Så tak. Af og med hjertet

    Kærligst
    en meget tyndslidt Silhuet

  3. Harning:

    Er det ordet eller betydningen du kan lide?

    For mig er det beskrevne en levet virkelighed, der mærkes som en mangel på “mærkning”, noget der er og altid vil være, som noget mere og samtidig mindre end afstand.

    Et savn efter noget man ikke kender, et savn der således ikke kan dækkes, men som man må leve med og finde vej igennem.

    I like you, when you like my words 😉

    Louise

  4. Nej hvor gør det ondt på en måde.
    … glastimer af knust erindring …
    Jeg prøver at forene handling i nuet med erindring, men jeg synes altså alligevel, at jeg kan genkende den fornemmelse, den følelse.

  5. Dax2:

    Måske det er en træthed så tæt, at den føles let, at tingene forsvinder i al deres uendelige kompleksitet mellem hvem, hvad, hvor men allermest: hvorfor?

    Så falder kroppen sammen som et korthus, som et glashus, som knust erindring.

    Knus og kram

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s