Om forskellen på en pipfugl og en paphat

Nej, jeg fortryder intet

synger Piaf

Ja, jeg fortryder alt

sukker jeg

 

Reklamer

27 thoughts on “Om forskellen på en pipfugl og en paphat

  1. Du er simpelthen så sød Harning, men jeg kan ikke give dig ret:

    – jeg er så afgjort mere paphat end pipfugl!

    Men klaphatte skal der jo også være nogen af 😀

  2. Pip, sagde fuglen, og det havde den 😀

    (du er altså vanvittigt sød! Og jeg ved godt det er utjekket og rygklapper-agtigt at sige den slags, men jeg mener det. Sgu!)

  3. Det der rygklapperiagtige noget, inbefatter det massage? For så må du da hellere end gerne være min rygklapper. 😀

    (Spøg til side, synes jeg måske kommentaren er en smule malplaceret (altså ikke delen om at jeg er sød – den kan vel aldrig være fejlplaceret, 🙂 ) – for forudsætningen for at være rygklapper, er vel noget med egen vinding eller sådan noget – og da det jo ikke er mig der skal udgive din kortroman – så kan du jo ikke have noget ud af at være rygklapperagtig overfor mig. 😀 )
    Ergo – er du ikke nogen rygklapperagtig sangfugl og jeg går dermed også glip af massagen.

    Hm.. måske ikke drøn gennemtænkt af mig…. 😀

  4. Det er måske mere ærligt at sukke “jeg fortryder alt”.
    At kunne se “fortrydelserne” i en sammenhæng?
    Acceptere andre kan man kun
    hvis man accepterer sig selv
    med fortrydelser og det hele.
    Begynde forfra.

    Det er forresten det, hun synger, Piaf,
    og noget tyder på at regrette her
    er i betydningen “begræder”,
    måske Nille kan hjælpe med sprognuancerne?

    Nej, intet af intet, Nej, jeg begræder ingenting,
    Hverken det gode som man har gjort mig eller det onde
    Alt det er mig ligegyldigt
    Nej, slet ingenting, nej, jeg begræder intet,
    For mit liv, for mine glæder,
    I dag begynder med dig.

    Non, Rien De Rien, Non, Je Ne Regrette Rien
    Ni Le Bien Qu`on M`a Fait, Ni Le Mal
    Tout Ca M`est Bien Egal
    Non, Rien De Rien, Non, Je Ne Regrette Rien
    Car Ma Vie, Car Me Joies
    Aujourd`hui Ca Commence Avec Toi

    (Det er vist ikke en autoriseret Fransk stavemåde, jeg fandt på nettet.)

  5. Dax2:

    Jeg har svaret dig ovre hos dig.

    Men igen: Jeg er så ufattelig taknemlig for dit engagement, din videbegærlighed, dit vovemod og din utrolige empati. Tænk at du ligefrem overvejer nuancerne af et oversat citat brugt i en helt anden sammenhæng på en blog med en bette silhuet som den tossede indehaver, og som end ikke kender sit franske…. 😀

    Tak Dax”. Virkelig!

  6. Selv tak da, det manglede bare:-)
    Jeg interesserer mig bare for, hvorfor den bette Piaf fik skrevet sig en sang, der hedder “Je ne regrette rien”, og hvorfor en bette Silhuet så kommer og giver mening til ordene på den anden side.

    På den anden side … ahhh.

    Og så må jeg jo lige indrømme at jeg morer mig.
    Og glæder mig hver gang der er substans i en dialog.
    Jeg har forresten også svaret ovre hos mig.

  7. Helt afgjort mere pip end pap. Et klart pip, viste den lille mikrofon i mit kamera, uklar tale ville ikke gå igennem.

    Fortryd ej! Sgu’

    Rygklapperi er noget ganske andet end klap på ryggen. Det sidste er helt rigtigt, når det er relevant.

    Klap. 🙂

  8. Dax2:

    Tak fordi du også ser humoren – jeg er nok en meget eftertænksom og af og til lidt gumpetung af personlighed, men humor er mit stærkeste våben.
    Jeg griner meget,
    Laver meget sjov.
    Believe or not 😉

    Tirsdagskram

  9. Bitten:

    Det er ikke så meget dét, livet har bragt mig, som måden det har bragt mig det på. Nej om igen: måden jeg har valgt at lade mig bringe hertil på.
    Jeg fortryder.

    Jeg ville ikke gøre det hele om. Ærligt.
    Jeg ville gøre. Noget andet.

    Kærligste knus

  10. Visse ting kan man jo ikke fortryde. Måske skal man tage udgangspunkt i det.
    Piaf havde måske den form for ballast med sig hele livet. Som jo er en høneæg konstellation af loven om kausal kronologi eller aktion/reaktion om du vil …

    Du kan. Du ved. Du vil. Jeg tror.

  11. En opsang.

    At fortryde er noget fanden har skabt. Ikke dig, ikke mig.
    Og vi fornuftige intelligente mennesker skal fjerne ordet fra vores vokabulær!
    Jeg fortryder intet.
    Never ever!

    Visst findes der valg, jeg ville have gjort anderledes set i bagklogskabens klare lys.

    Men intet jeg fortryder,
    for at hænge sig i fortiden og tærske sig selv med de valg der har været med til at skabe den person man er i dag er intet andet end absurdisme.

  12. Penpal:

    Om æg og blommer kan der siges meget. Jeg ved bare ikke hvad.

    Og jeg vil og jeg tror!

    (men jeg kan ikke altid, som i næsten aldrig..)

    (PPS: Jeg tror IKKE på kausalkronologi by the way! Jeg tror, men ikke i den form )

  13. Harning:

    her kunne vi komme ud i en laaaaang diskussion, fordi jeg medgiver dig alt det hele og til hver en tid. Men desværre kun med hjernen. Med hjertet forholder det sig anderledes: Her angrer jeg mangt og meget.
    Og nej, det kan ikke nytte noget,og ja det må med vold og magt udgå af mit vokabulær, og jeg kan tie og sige ja og amen.
    Men jeg fortryder alligevel. Nogle ting. Sorry.

    Pip-pip.

    Og kærlige knus

  14. Nogen gange starter forandringer i hjertet med forandringer i hjernen…

    (og hvorfor pokker vil(ja, som i valg) du gå rundt og bruge af din dyrebare tid – til at fortryde, hvad der ikke kan gøres om? – retoriskt spørgsmål. 😀 )

  15. Sødeste Harning:

    Min vilje er en meeeeget mærkelig størrelse. Der er meget af den. Rigtig meget. Uhensigtsmæssig meget.

    Det tjener ikke altid til hverken hjertets eller hjernens eller min fordel.
    Suk 😉

  16. Megen vilje er meget godt. Mener jeg. Hvis den da ikke bruges mod selvet.

    Hvad fortrydelse angår, ville et være nemt for mig at stille mig på en bro over spejlende vand, se ned mod de blide bølger, og se et ganske klart billede af en pippelippe klappelappe båååååthat på låget af mig. Jeg kunne finde masser af argumenter at tæve mig selv med, leve med i selvbillede, og fortryde mine dumheder. Dem har der sgi været, også.

    Det gider jeg nu ikke. Hvad bakspejlets flænsende projektør viser var mindre smart, var i situationen hvad jeg kunne se som det valg jeg kunne og måtte træffe. Og jeg har lært af det. Det må være nok. Det må være godt nok. Så jeg glæder mig bare over at være kommet videre, ser tilbage på at jeg har haft lejlighed til at udvikle mig. Ved at acceptere mig selv som jeg var, er jeg fri til ad lade fortiden hvile i fred, uden at fortryde den. Det er også en del af mig, så nedgørelse af den ville være nedgørelse af mig. Det gider jeg nu ikke.

    🙂

    Og sommerfuglen flyver bedst uden en tyngende rygsæk!

    Kram … (også fortiden)

  17. tosommerfugle:

    hvis du vidste, hvis du anede, hvis jeg kunne gøre begribeligt, hvor uendelig, ubeskrivelig, ufattelig højt jeg ville ønske. At jeg ikke fortrød. Hvor meget jeg drømmer om, at kunne tilgive mig selv.
    Det er den frihed, jeg savner. Det er den kærlighed, jeg har mistet.

    Men jeg tror, ønsker og håber. At alt kan komme igen.

    (Også fortidens bakspejl uden fortrydelse)

    Tak for dig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s