Det tredje øje

 

Chresten elsker sin tjans som postbud, og har ikke haft en sygedag i mere end otte år. Chresten deler breve og pakker ud, og fløjter den samme kluntede melodi dag efter dag med et smil. Chresten lytter til bilerne der passerer, hundene der gør og sirenerne fra et udrykningskøretøj i det fjerne. Chresten bliver ved sin post, sin rute og sit lune humør. Verden er udenfor. Og Chresten er udenfor verden.

Ikke så snart han har fri, henter han sit fine gamle kamera. Drager afsted påny. Med den skarpe linse skaber han et okular til verden. Mod verden. Zoommer ind og ud og beskærer alt unødigt. Han fokuserer og bringer nærmere, indrammer og retoucherere, forskønner og forstærker.

Med sit kamera bestemmer Chresten selv motivet: toget, skinnerne og uendeligheden i det tilbagelagte. Fanger skævheder i det vinkelrette og linier i overfyldte skraldestativer. Han fryser en gråspurvs pirken og en strandbreds dovne sten, stiller skarpt på et slidt trinbrædt og et vogntog uden førerhus. Han fanger, fryser og skærper en verden, der ellers ikke er ham tilgængelig.

Og ingen andre end Chresten ved, at der ikke er film i kameraet.

 

 

Advertisements

16 thoughts on “Det tredje øje

  1. Patton:

    Its alive??????? 😯

    Ja, det er dg, jeg mener? Hvor,hvem, hvad, hvornår, hvorfor? Hvad render du og laver ?

    Legesyge onkler på Arto har ikke tre øjne: de har eet, og det kan ikke se!

  2. ( nu må du hellere passe på hvad du siger Silhuet, kommentarer om de legesyge onkler (og deres manglede evne til at se) kan meget hurtigt føre til injurieanklagelser…)

  3. (Jo, da jeg for snart lang tid siden skrev en kronik i Politiken om netop de legesyge onkler, pædagoger og andet godtfolk på Arto væltede det ned med trusler om injurieanmeldelser, hadske mail m.v. og rundt omkring i det ganske danske land sidder der stadig et par blinde legeonkler som ikke kan læse og bare venter på et nyt offer de kan kaste sig over – antagelig for at fortsat kunne hævde retten til at lege på Arto.
    Så, jeg synes bare du skulle vide – at de er skam ikke til at spøge med, de der legeonkler. 😀 )
    Kroniken kan du læse her:
    http://harning.wordpress.com/2007/12/07/11/ )

  4. ( åååhhhh så faldt tiøren selv for fatsvage mig. Jamen trusler ka man sgu atid få på nakken, og da jeg kke har øje på den side af hovedet, så er det jo en risiko, jeg må lbe. Eller løbe fra 😉

    Og parenteser, sidebemærkninger, afveje og biveje er mine yndlings-færdselsårer… 😀 )

    Og ja: Back to business. Det her handler om Chresten, om liv indeni og udenfor, om at dokumentere, at sætte spor eller forlade spor(et), om virkelighedsbegreber og om ord på ord på ord …. 😉

  5. Det handler nemlig om Chresten (dax synes du er god til overskrifter, jeg synes du er god til passende navne) og jeg kan se ham for mig, som han går der og stiller skarpt i sin verden…

  6. Chrestens metode fungerer i øvrigt også fint uden kamera, fange det gode billede i luften. Den fungerer jo tilsvarende også ganske fint verbalt. Fastholdelsen er blot et middel til at dele med andre. Så Chresten er noget af en egoist. Og det er der heller ikke noget forkert i.

    (Det er jo så noget helt andet med egoisme i legeonkler der vil fastholde med deres ene øje. Ej Arto-artigt).

  7. Tosommerfugle:

    Billeder er fastholdt i os og mellem os og gennem os.

    Det er vigtigt at vide, når ordene ikke rækker. Langt nok.

    Hvis ikke vi er lidt egoister og tager vare på vore egne billeder og fanger hvad vi behøver af blikke. Så bliver vi afhægige af, at andre tager billeder og fanger. For os.

    Så det er helt, helt på sin plads at være egoist, sålænge man ikke er selvisk.

    Knus til dig

  8. Dax2:

    Jeg har ikke et kamera for øjet, når jeg fanger billeder.
    Jeg åbner bare mine øjne, og det ville kræve mere forkalring hvis jeg gik rundt med lukkede øjne;-)

    Jeg holder meget af dine billeder. Jeg behøver ingen forklaringer.

    Kærligst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s