Modsat mosaik II

 

Går man bag om havneskuret og lidt til højre, vil man se den afskallede træbænk. Der står den og glor på dovne måger og lossekraner, der langsomt slæber sig over himlen, som har de undervejs glemt hvorfor og hvorhen.

Her lister gule trucks omkring næsten uden lyd, og hvisker om smuglergods, firskåren romantik og akkordrytmer.

Her letter lyde fra stilheden uden at skære igennem eller forstyrre: bare dump motorstart og hårde smæld af metalbjælke mod metalbjælke.

Her vågner himlen og står op; stærkt blå mod støvgrå siloer og udtryksløs regn.

En herreløs hund strejfer omkring med et stykke stof om halsen og sult i øjnene. Roder på må og få uden at kende tid og sted. Mænd i blå kanvas bevæger havnen som stykgods fra palle til palle. Et puslespil uden motiv, en mosaik af containerbjerge og grove hænder.

Tusind brikker finder plads uden plan.

 

Reklamer

7 thoughts on “Modsat mosaik II

  1. Harning:

    jeg ville, ville, ville virkelig gerne. Følge din opfordring.

    Men der er for mange fragmenter, for mange brikker til puslespillet så at sige. Og intet motiv. Suk

    Måske en samling af kortprosastykker, engang. En roman i stykker, som min gode østjyske fælle Thøger Jensen kalder sine perler.

    Knus

  2. Dax2:

    Sjovt du siger det, for jeg havdefaktisk skrevet cirka 3 gange så meget, men der stod alligevel ikke mere end her. Så længden er ikke altid et spørgsmål om antallet af ord 😀

    Dele og helheder, æg og blommer og så videre. Hvad der er hvis forudsætning, kan være svært at bestemme.

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s