Mikado (g)

Hun kan mærke tankerne, der falder fra hinanden. Som et Mikadospil. Det er ligesom pointen – gamet. At hun skal falde fra hinanden. For at stykkes sammen på ny. Det er så trættende, så usvigeligt sikkert, så fandens forudsigeligt, hver gang det sker. Hun vil allerhelst skrive en ny begyndelse. Om hyldeblomster og buske så store som skyskrabere og vasketøj, der lufttørrer. Forfra. Om igen

Men virkeligheden er anderledes. Fyldt med absolutter og stilstande: Renskrevede og afsendt til en fortid, der alligevel ikke lader sig ændre. Og det godt det samme. Istedet kan hun rette fokus på alt andet. Alt det udenom. Den verden, der rumsterer og støjer og ikke passer ind i ulykkelige skæbner, symfonier eller affaldsskakternes runde hul. Som ikke rimer på mågeskrig, men som ikke desto mindre føles nøjagtig så skærende. Vrede, for eksempel. Og hun er vred. Som et ondt helvede.

Havde det bare været en flammende vrede: Blodrød, smuk og kraftfuld. Hendes vrede er snarere gustengrå og indtørret. Klæber sig til en fortid, der som kridt for længst er smuldret bort. Ikke virkelig og alligevel altid tilstede. Hendes vrede er ikke som et bål i flammer, men ucharmerende, kantet og svulstig. Hvorfor hun i stedet har valgt tristheden. De nedslåede øjne synes langt mere præsentable med deres mytiske skær af tilbageholdt sorg. Åh jo, hun bærer skam med smil sin byrde, gør hun. Holder fanen højt og kæmper tappert. Og får således sin tyste appalus af uudtalt medfølelse. Hun opnår krigsveteranens fredning, og hun ved det.

Og vreden? Den lægger sig som giftig spy bag hendes malede øjenlåg og udklækkes som en pludselig bryskhed i bussen eller de stadigt flere spydigheder i hjørnerne. På det seneste er hun også blevet stadig mere fraværende fra jobbet. Migræne, forstås.

 

Reklamer

17 thoughts on “Mikado (g)

  1. eller alternativt – hvis du ikke snart får sendt en samling af dine kortprosatekster afsted til et forlag – må vi andre jo overveje at gøre det for dig. 😀

    (helst nogen som ikke har samme pli som mig… )

  2. Harning:

    Som jeg skrev hos dig forleden: kommer tid,kommer råd og hvis ikke, kommer der nok noget tredje af en art.

    Jeg er fuldkommen handlingslammet ift de mange hundrede tekster, jeg har liggende. Jeg gider ikke læse dem. Gider ikke redigere dem. Gider ikke stramme op, vurdere, kategorisere….orker det ikke.

    Nogle ville måske bruge betegnelsen Vatnisse om mig, men du kunne du jo aaaaaldrig drømme om, vel søde? 😉

  3. Harning:

    Og man skal ikke slå græs hvis man bor i en jordhule, eller hvorn´? 🙂

    I DEN sammenhæng???? 😯
    Fornemmer jeg dermed, at der hypotetisk set kunne være tilfælde, hvor betegnelsen vatnisse ville være dækkende for undertegnede? 😀

    KNUUUUUS
    (må man egentlig heller ikke kaste med knus, hvis man er en vatnisse???)

  4. øh..Nejda.

    Du skrev:
    “Jeg er fuldkommen handlingslammet ift de mange hundrede tekster, jeg har liggende. Jeg gider ikke læse dem. Gider ikke redigere dem. Gider ikke stramme op, vurdere, kategorisere….orker det ikke.”

    Jeg kender det bare alt for godt, jeg gider simpelthen ikke!

    Du skrev, om det så gjorde dig til en vatnisseagtigt…..

    Selvfølgelig ville jeg derfor aldrig kalde dig for en vatnisse bare fordi du ikke gider gøre det – som jeg så absolut heller ikke orker med egne tekster!

    Faktiskt så ville “på græssets smaragdgrønne” aldrig være udgivet – havde sønneke ikke bestemt sig for at sende manus til et forlag. 😀

  5. Kære Harning:

    Din søn er en ener. Jeg ved det, for jeg har mødt ham. Mødt en ener. Og en enestående mor til ham!

    Nu er jeg barnløs, men det kan da være en ukendt hacker en dag tømmer min harddisk og finder udbyttet så interessant, at han sender det til et forlag.
    Man ved jo aldrig 😉

    Og hvis ikke, så må jeg jo blot konstatere den oldgamle smaskirriterende sandhed om, at man (i mange tilfælde) ligger, som man selv har redt…

  6. “…en….hacker en dag tømmer min harddisk og finder udbyttet så interessant, at han sender det til et forlag…” – Jamen det skal jeg da sktraks videreformidle til hackeren i familien. 😀

  7. Vinke-vinke 😉

    (og nu hverken må eller vil jeg opfordre til noget kriminelt, men hvis i i løbet af de kommende år finder nogle favoritter blandt mine tekster og gider åbenbare udvalget for mig, så er den slags hacking og hitching mere end velkomment hos mig 😀 )

  8. Vrede er herlig, især hvis den får lov til at øve sig i at flyve. Så kan den flyve. Måske væk. Hvis den får trænet sine vinger. Jeg frygter ikke vreden, derfor gemmer jeg ikke på den 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s