Krisehjælp

Kan man ikke finde på andet, kan man altid finde en krise, der kradser. Og man kradser igen, og der går hul på bylden. I heldigste fald også betændelse i skidtet. Og det bløder og pletter tøjet og så går tiden da med det. Plefjerner og kogevask. Man sætter sig lidt foran maskinen med tromlen, der kører og kører. I ring. Og man tænker: ”trædemølle”. Det gør én så trist. Trædemøller er per definition triste.

 

Man forsøger at tænke på noget andet, men tristheden har bidt sig fast, ligesom kulden og krisen. Der kradser. Så man rejser sig og sætter sig igen. Triller tommelfingre. Først den ene vej, og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng. Så triller man igen: først den anden vej og så den ene vej. Bare for at se tingene fra en anden vinkel. Det gør ikke den store forskel. Tommelfingre er tommelfingre, hvordan man end vender og drejer dem

 

Så prøver man noget andet. Man fejer lidt for egen dør, for ekempel. Det bliver hurtigt kedeligt og skidtet sætter sig under neglene. I stedet flytter man ind i et glashus. Så kan man kaste lidt med sten. Eller bedre: håbe at nogen kaster med sten. Mod eget glashus. Og der bliver kastet og man råber: ”Pas dit eget glashus, så skal jeg nok smadre mit”. Så går tiden jo med det.

 

Men som man råber i skoven, får man svar. Og som man råber mellem glashusene finder man sten og tømmer. Til sin kiste. Det kan man så rydde af vejen. Mens krisen kradser og vasketøjet tumbler.

Så går tiden da med det, og krisen driver over. Imens

 

Advertisements

23 thoughts on “Krisehjælp

  1. Marian:

    Min bedste vens bedste ven, der i øvrigt er hjernekirurg, sagde engang de vise ord, da jeg havde hovedpine:

    “Gå en lang tur i den friske vinterluft. Det hjælper ikke en skid, men så går tiden da så længe”

    Det var så herligt politisk ukorrekt, at jeg aldrig har glemt det, og fortsat bruger rådet til at højne humøret, når jeg er i bund.

    I like…you! 😉

  2. For hver gang du fedter rundt i ordsprog og talemåder – forundres jeg. For egentlig kan jeg ikke lide den slags skriverier. Egentlig.
    Altså indtil hver gang jeg læser dine. For du gør det hver gang så genialt, at jeg ikke kan andet end forundres.
    I LIKE.

  3. Som Harning er jeg vild med dine idiom-forvrængninger!
    Tekstens “pointe” kan jeg ikke lige tage til mig. Jeg er vist bare stædig ;o)

    Og jeg sender stædigt kærlige tanker og velmente cyberkram – håber de kan mærkes en smule på karmakontoen :*

  4. Hov, der var vist fejl i mine data, for jeg fik din “det er en dejlig dag” hilsen.
    Men det er også en dejlig dag og nu håber jeg bare at kommentaren kommer frem alligevel.

    🙂

  5. Harning:

    Fedter rundt?????? 😯
    Mig???

    Jeg fedter da ALDRIIIIG rundt, jeg er superfokuseret og afklaret…vidste du ikke det? 😉

    Og som jeg tidligere har sagt, men for god ordens skyld vil gentage:
    I like, that you like!

    Det betyder faktisk …. meget!

  6. Bitten:

    Det er en dejlig dag, og du er dejlig, og din dejlige kommentar er kommet frem.

    Det er sgu da dejligt 😀

    Karma grebet og svøbt som et varmende tæppe om en trængende sjæl. Tak, søde!

  7. Det kan jeg da virkelige ikke svare på om “man” tør. Heller ikke på om du tør. Hvordan skulle jeg dog kunne vide det?

    (Men der er ikke nogen spændende historie. Jeg ligner slet ikke Patrick Bateman) 😛

  8. man og jeg – en kæphest egentlig. 😀
    og med dig ved man (og heller ikke jeg) da ikke, det kunne jo være at du så ville tilstå at have hjulpet nogen med noget, at du så at sige havde sat handling ved principper – og en sådan tilståelse ville jeg da ikke turde forårsage med alle de dertilhørende efterfølgende kvaler for dig. 😀

  9. Jamen sødeset venner, som i dog muntrer jer 😉

    Jeg er faktisk yderst glad for tosommerfugles omhyggelige vaskevejledning i forbindelse med blodpletter, for jeg fik taget en blodprøve i dag, og da jeg kom hjem og fik frakken af var TO bluser helt gennemblødt omkring “åstedet”

    Så nu står den på kolde afvaskninger 😀

  10. Harning, hvis det havde handlet om praksisnær anvendelse af mine principper, ville det netop ikke passe under “krisehjælp”. Den ville jo være overstået, med balance til følge. Og så ville jeg enten stå klart frem, eller helt undlade at “sjuske” med halve hints 😀

    … og jeg tror at min “man”-kæphest er større end din 😛

  11. Nå, kan de nu ikke engang ofre et ordentligt plaster efter blodprøver?

    (Og nej, jeg har såmænd ikke nogen stor blodplet-erfaring, men har dog hæftet mig ved at varme er noget af det allerværste at give dem).

  12. (Ikke din krise tosommerfugle! Men hvis fx. jeg stod i den situation og ikke kunne få hjælp – ville jeg befinde mig i en krise – og derfor have brug for krisehjælp. 😀 )

  13. Igen kunne jeg ikke lade være med at smile indvendigt mens jeg læste, men det var først da jeg så første svar til Marian at jeg var sikker på at være på rette vej.

    Grunden til at mælke- og blodpletter skal vaskes med koldt først er, at der er “æggehvidestoffer”, d.v.s. proteiner, som koagulerer (stivner) ved opvarmning og derved sætter sig fast som en slags lim.

    Men med et vaskemiddel som “Radion” kan man få alt af (og tøjet bliver hurtigt slidt:) Det samme gælder vistnok også det gode “Neutral” vaskemiddel.

  14. Dax2:

    Nu kan jeg snart udgive en bog med tip og tricks og vaskeråd 😀

    Jeg er i dette sekund ifærd med at rense mine to trøjer for blodpletter. Og proteinerne ser ud til at afkoagulere i det kolde vand, så nu følger de skrappere midler 😉

    Din forklaring gør det faktisk lettere at huske. Hvorfor jeg skal gøre hvad. Sådan har jeg altid haft det: Jeg skal forstå for at kunne lære….måske det er derfor jeg har så mange genvordigheder med at gebærde mig i tilværelsen…jeg kan ikke lære det at kende, jeg ikke forstår? 😯

    Nå det var vasketøjet jeg kom fra 😉

  15. Jeg kan kun lære ved at røre (eller, eh, det går nemmere ved at røre) og derfor gik der et lys op for mig, da Mikkel Krause i DRP1 “Apropos håndværk” viderebragte den teori, at menneskets hjerne udvikledes ved at lære at bruge tommelfingeren!!! Formentlig også ved andre ting, men det er en af faktorerne iflg. de facts, han havde samlet op i denne uge.

    Tilbage til “Krisehjælp”: Den rammer jo noget alvorligt på en måde, som er ganske morsom – og som tager brodden af det væmmelige synspunkt “Ih hvor er jeg mislykket”. Det er jo så almenmenneskeligt og svært at sætte ord på som ikke bare er en kedelig klagesang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s