Om tørst

 

Hun sidder ved et bord midt i dagens mylder. Bestiller en italiensk vand med brus og nipper forsigtigt af flasken, sætter den så tilbage på bordet. Læner sig frem og piller lidt ved den fint designede etiket. Hun ser ikke noget, hører i stedet samtalen som tager form ved bordet bagved, og finder liv i de ord der forlader deres mund:

Ved bordet planlægges ferie, der bliver leet ved tanken om skidragthelvede og umage forsøg på grønne pister. Der tegnes billeder imellem dem, så hjertelige at de kan gribes og mærkes som hænder der flettes.

De flettede fingre, øjnenes genspejling og de mange fælles planer gør hende tør i halsen: hun må tage endnu en slurk af vandet for at sluge savnet og skammen ved at stjæle af de andres ord – ved for et kort øjeblik at have gjort dem til sine egne.

Så rejser hun sig, og går ud på toilettet for at se sig i spejlet. Hvisler et indædt ”hvad fanden glor du på”, og skyller så ud i toilettet af bare vane. Går tilbage til bordet og den italienske vand, drikker endnu en tår og ser ud af vinduet.

Udenfor går mødre forbi, afslappet slingrende. De skubber livets mening foran sig på fire hjul akkompagneret af træranglers spil og svag pludren. Lidt væk cykler en blond pige forbi med rank ryg: gemt bag store mørke solbriller haster hun gennem efterårets grå på vej mod planer, aftaler og hektiske nætter. To ensklædte børn løber omkring på må og få, indtil den ene falder og bryder ud i gråd. En ældre mand hjælper barnet på benene og puster på hendes knæ. Moren iler til, griber barnet i armen og haster væk. Manden står lidt fortabt tilbage. Så går også han videre.

Hun sidder ved bordet lidt endnu. Piller ved etiketten. Hun mærker sig blikke, lyde og puls.

Tager så en sidste slurk af den prikkende vand og lægger en femkrone på bordet som tak.

 

Reklamer

22 thoughts on “Om tørst

  1. At vælge. Hvad man skal kommentere i en tekst så fuld…

    “hun må tage endnu en slurk af vandet for at sluge savnet og skammen ved at stjæle af de andres ord – ved for et kort øjeblik at have gjort dem til sine egne. ” LIKE

    “De skubber livets mening foran sig på fire hjul akkompagneret af træranglers spil og svag pludren.” – Absolut genialt. 😀

    “Tilbage til sig selv og sit.” – en duft af kage på kage…

  2. Jamen, jeg synes netop at den afslutning fungerer fint som en cliffhanger, til den kontekst eller fortsættelse der kommer eller ikke kommer, hos læseren eller fra skribenten 🙂

  3. Harning:

    Vil du redigere mit uskrevne manuskript?

    Lige præcis samme overvejelse som du, har jeg med afslutningen! Og jeg er tilbøjelig til at give dig ret, men hvis det skal slettes, skal der en anden kort linie på. Der i stedet for at pege på noget eller nogen bare…peger.

    Og tak for de øvrige kommentarerogså. Det er eddermanme stort at have så vågne læsere, som jeg har, til at kommentere. TAK!!!!

    Og god søndag 😀

  4. tosommerfugle:

    Og så skal du være min anden redigeringsmedarbejer, der netop skal holde fast i min umiddelbare skrift, og sie: Næhhh ikke alle de overvejelser, for det her virker ! 😀

    Du fortjener et knus, men det ved du vist godt.

    Anyway: KNUS 😉

  5. Der er dem, der lever i livet, og der er dem, der ser på – på afstand – registrerer og dokumentere. Det er en anden form for eksistens.

    Skal slutningen diskuteres? Det havde jeg ikke tænkt over, før jeg læste kommentarerne. Men skal den ændres, så vil jeg foreslå at sætte et “og” ind mellem “vand” og “lægger” – og så skære efter “tak”.

    Fantastisk velfungerende tekst. Jeg er med den lyttende kvinde – hele vejen. Og jeg ville have udvalgt de samme sentenser, som Harning har valgt, hvis jeg skulle have fremhævet nogen.

  6. Tina Charlotte:

    Du har ret, det er vel ikke et spørgsmål om mere eller mindre liv. At betragte, dokumentere og følge. Eller at deltage.
    Det er bare to forskellige. Liv.

    Og måske børnene så ind ad vinduet. Da hun så ud. Hvem betragter hvem? Og hvem lever hvad?

    Juryen af skarpe læsere og superkompetente kommentatorer har afsagt deres “dom”. Hårdt men retfærdigt 😉

    Den er hermed effektueret….

    Kærligst

  7. Jeg har læst den nu med slut på tak uden at vide hvad der har stået forud, og det er en stærk tekst, helt fantastisk stærk. Det er som TCM siger, en hvor man er med (som lyttende kvinde/mand) fra først til sidst.
    Men det er en hjerteskærende tekst med et moment af noget jeg kan kende, men også noget andet. Noget, som jeg ikke kender, noget, som jeg har tænkt over mange gange og kommenteret på, når jeg læser en af dine texter, som nu denne. En håbløshed, opgivenhed, hvor der ikke er et lyspunkt, en tak til den gamle ven(inde) som gav et knus, da jeg havde brug for det.
    Hun går ud på toilettet og ser sig i spejlet og siger “hvad fanden glor du på”. Det kan jeg kende. Men bagefter siger jeg altid: “Hov hov, tal pænt. Han har lov til at glo. Også selv om det er dig selv.” 🙂
    Den skal jeg så lige tygge på. Så kigger jeg igen i spejlet og har heldigvis en masse kærlige menneskers bemærkninger som grundlag for at opbygge en anden selvopfattelse. Folk, som har forsvaret mig, lyttet og forstået mig når jeg mindst ventede det. Venlige mennesker, som jeg husker, når nogen taler grimt til mig.
    Så ser jeg igen på personen omme bag spejlet: Der er jo en grund til, at han må gøre sådan, enten det nu er snydedeltage i en andens ferieplaner eller en klodset bemærkning. Det tager mig lang tid, men jeg ser intenst på ham i spejlet, som jeg ikke kan kende, og jeg læser hans historie, nu begynder jeg at forstå, hvorfor han er blevet lidt underlig, ham i spejlet. Så først kan jeg se, at det nok alligevel er mit eget ansigt.
    Jeg er begyndt at spørge mig selv om jeg er særlig stærk eller har været lidt heldig, at jeg har mødt den slags varme som derfor gør, at jeg alligevel engang fik opdaget alternativet til at føle mig uden eksistensberettigelse.
    Når vi er langt nede, så er det svært at huske de knus, vi har fået, så husker man vel mest knubs. Og derfor er denne situation er utroligt levende selv om det ikke er min situation, og hvis du ikke selv har været der, har du lyttet og forstået andre menneskers tanker og følelser så langt, så langt, at du må være den, der står parat med det hjælpende knus, når ingen lytter til hovedpersonen, og når håbløsheden er værst.

  8. Kære Silhuet – måske jeg er lidt vel emsig, når jeg sådan blander mig i diskussionen vedrørende afslutningen på din tekst og ligefrem kommer med ændringsforslag. Men det er jo bare fordi, jeg lever med i skriveriet, så at sige. Også når jeg læser bøger til anmeldelse sidder jeg og tænker i ændringsforslag.

    Men nu har du så rent faktisk fulgt forslaget. Håber sandelig, at du selv er enig/kan se, hvorfor jeg mener, at det gør teksten stærkere – netop dér. Men ellers ville du vel ikke ændre så meget som et punktum? Nej, vel? 😉

  9. Harning:

    Har du prøvet? At redigere uskrevne manuskripter?

    For i modsat fald må det jo komme an på en prøve – du står jo sjældent tilbage for en udfordring 😀

    Mit yndlingsmotto: Kun det umulige er værd at gøre!!

    (no wonder jeg konstant støder hovedet mod en mur 😉 )

  10. Hun sluger savnet og skammen. Det kræver en anden styrke – igen og igen, end at drukne den. I boblevand eller saltvand…

    Jeg kan ikke lide at læse den, men det er (endnu) en stærk tekst. Det er nok det der gør ondt.

    Kys

  11. Dax2:

    Donald: du skal hverken redigeres eller forkortes. Dine ord fortjener at stå. Hvert og et.

    Jeg har stået ved spejlet. Og hvæset. Og jeg har set igen og tilgivet. Både billedet i spejlet og jeg – foran spejlet – der hvæsede.

    Men jeg har også set og set og set nogen se. Set nogen se uden at de kunne andet end at hvæse og knuse spejle og afmægtigt forsøg at være. Alt andet, end det de var.

    Men jeg ved også, at man kan samle skårene og lære at elske. Igen.
    Jeg har set troldsplinter forsvinde, og jeg vil gerne være pincetfører i den proces 😉

    Du er et helt unikt menneske Donald. Det mener jeg virkelig. For du tror og tør tro. På det bedste i mennesket. Og den der søger, skal finde, så søger vi det gode, så fnder vi det også. Det både tør og vil jeg tro.

    Tak for dig!

  12. Ordholder:

    Jeg synes så afgjort ikke du er emsig, nej jeg ser det som et udtryk for respekt for teksten, at du ikke alene bruger tid på at læse, men endog forholder dig til den og giver kritik!

    Og du har så ganske ret: hvis ikke jeg kunne se ræson i jeres forslag, hvis ikke jeg selv havde haft samme overvejelser og desuden ved, at jeg af og til har det med at overtegne (ifølge Harding: kage på kage 😉 ), så ville jeg ikke have ændret det.

    Den blev bedre. Står skarpere nu. Tusind tak for at jeg måtte låne jeres øjne, jeres tid og jeres skarpe “øre”. Det er guld værd!

    Knus

  13. Bitten:

    Jeg bliver ked af at høre, at du ikke bryder dig om at læse den, men tager hatten af for din ærlighed.

    Og man kan sluge meget ild, før man bliver ildspyder. Men det brænder voldsomt i maven.

    Du er i mine tanker. Og karmaknus herfra

  14. At redigere uskrevne manuskripter er en udfordring jeg hellere end gerne springer over. 😀

    Eller..Hvad mener du med uskrevne? Mener du sådan fysiskt uskrevne eller mener du uskrevne også i tankerne?
    For min forståelse går på de manuskripter som er uskrevne – også i tanken. De andre, de endnu ikke fysisk skrevne – dem redigerer jeg jo hele tiden. 😀

  15. HArning:

    Man skal kun springe over, hvor gærdet er højest. Ellers er det jo ikke noget ved, at gøre forsøget 😉

    Du får et ring eller et skriv en af dagene. Så vil du forstå. Tror jeg.
    Indtil da kan du jo koncentrere dig om en heeeeelt anden udfordring af tyve siders længde 😀

  16. Et rigtig godt billede øverst, man ser menneskerne i det fjerne, du har nogle gode holdninger, omkring det at turde være tilstede…uden ord…..alt for mange er ikke tilstede, selv med ord……..

    Hilsen Jørn

  17. Kære Jørn

    Tak fordi du kom forbi og de rosende ord.
    Billedet er taget af min bedre halvdel, så jeg må hellere lige bede om hans tilladelse, men jeg har svært ved at tro, at han vil protestere 😀

    Han er væk indtil fredag – så vender jeg tilbage…

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s