1144

Sådan kender hun verden og sådan har hun mærket den: som en fjern plet bag øjet, så langt fra alt, hun ser og alt, hun er.

Og hun ved af, at gøre en dyd af nødvendigheden:

Hun indrammer øjnene med kohlsort bly og tegner en skarphed i rød langs kindbenet. Hun hærder sig med lak i håret, knapper skjorten men ikke til hals – en diskret blød bue lader sig antyde ved brystet. Hun maler negle, farver hår og træder med præcise trin i høje støvler. Efterlader sig intet udover fyndige smæld fra hæle.

Sådan vil hun træde ud i mylderet og følge lyskurvenes skiften fra rød til grøn. Hun vil spankulere gennem byen med ret ryg og poser i stift karton med rebsnøre og logo. Hun vil knuge dem i hånden, poserne, som man holder om en elskets hånd.

Og hun vil købe delikate oste i små portioner, rugkiks og en sursød garniture. Hun vil lade sig overtale til en halv flaske dessertvin: ”Til at rense ganen”, som ekspedienten kækt vil tilføje i håb om et svar. Men hun vil ikke svare, blot betale og forlade butikken med delikatesser, designposer og hælenes kontante smæld.

Når hun kommer hjem vil hun pakke varerne ud – osten på køl og garnituren i en sirligt ornamenteret porcelænsskål. Hun vil hænge tøjet på bøjler, knappe vinen op og lune et flute i ovnen. For til slut at rette det hele an på en serveringsbakke.

Så vil hun sætte sig yderst på sofaen, rank og tænksom, folde hænderne i skødet og se ud af vinduet.

Og hun vil se. Ikke mylderet på gaden eller lyskurvens skiften, men alene en insisterende plet bag øjet.

 

Reklamer

10 thoughts on “1144

  1. Hvor er der langt fra hendes indkøbskurv til kvinden i huset for 40 år siden.

    Jeg kunne godt drømme om at hendes dag var til ære for mig (eller en broder i ånden). Ville man mon gøre hende glad, hvis man promenerede med hende på byens strøg, så hun kunne mærke alle blikkene klistre til hendes facade?

    Eller ville det på den anden side være lidt mere menneskeligt, hvis mit alter ego tog hende i hånden og gik på bogmesse, byggemarked og planteskole?

  2. 1144 og SigNatur – jeg kender dem begge, de bor i mig, tror jeg. Suk. Måske skulle jeg give dem en opgave: Forsøg at lære af hinanden .. nærme sig hinanden.

    Hmm-hilsner

  3. Skarpttegnet portræt af en stille eksistens, som forsøger at fravriste stilheden en smule farvespil og musik for ikke at drukne i sin egen tavshed.

    “Forkæl dig selv,” som de medsøstre, der desperat hævder selv at have styr på tilværelsen, altid siger, når en moden kvinde klager sin nød over ensomheden, “det er vigtigt at kunne nyde sit eget selskab og ikke være afhængig af noget andet menneske”.
    Det stille hav er så pænt på overfladen, men i dybet under dén æder rejerne ådsler.

  4. Dax2:

    Jeg tror oprigtigt hun vil være taknemlig for selskab og bogmesser.
    For een til at åbne den østersskal hun er lukket inde i. Og finde perlen, som bor i midten.

    Jeg tror vi alle geråder og gebærder os, som vi finder det nødvendigt. For at klare os. Igennem.

    Knus

  5. Janne:

    Måske skal de bare give plads til hianden. De to. I et og samme. Øjeblik af tilværelsen.

    Jeg glæder mig. Til de lægger våben og trykker hånd. Også jeg har oplevelsen til gode men jeg glæder mig. Meget.

    Kærlige, kærlige kram

  6. Stensamler:

    Jens Blendstrup lagde salen ned med sin kærligharske vrøveltekster fyldt med samtidig dyb alvor og eksistentiel tragedie.
    Han er så afgjort et besøg værd, hvis ikke andet kan trække dig til Jyllands Hovedstad.

    – Så kunne du jo læse op ved samme lejlighed?!
    Knus

  7. Tina Charlotte:

    Du skriver mig altså helt ind til skindet.

    Det er….formidabelt, som du ser. Gennem skind og ben og gøren og laden.

    Sisters in arms?

    (og ja de er sgu af og til hinanden værst, de kvinder. Ikke af ond vilje men af misforstået god vilje. Jeg ved ikke, hvad der er sværest at kapere)

    Kæmpekærlige knus og kram
    fra havets dyb og himlens blå
    der er sider af samme univers

  8. Brormand bor i Århus, så jeg kommer der af og til…men har aldrig været så heldig, at det stødte sammen med en oplæsning. Da jeg læste i Århus var der ikke et så levende lyrikmiljø. Nyd det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s