gletscher

 

Der er frosten i luften, der har sat sig som nåle bag øjnene og har sløret hendes syn. Der er tristheden i kulden, som hun må gribe og lægge som tæppe om kroppen, for at holde på varmen indeni. Der er tiden der krymper og hjertet, der trækker sig sammen om tapdryppende puls.

Og der er skumringen der alt for tidligt gør dagene sene……………

 

Reklamer

12 thoughts on “gletscher

  1. I LIKE!

    Hvor er det besynderligt, at lige så meget som jeg afskyer årstiden og kulden og frosten og nedstemtheden i IRL, lige så meget holder jeg af din tekst om samme…

  2. Bitten:

    Frosten har bidt sig fast. For alvor.
    Strukturen er så smuk i isen. Det præcise, ubevægelige krystalnet fanger både skønhed og kulde.

    Jeg mærker mest kulden. Men jeg ved, at skønheden er der. Et sted.

    (sikke noget flertydigt æv. Jeg håber – og tror – du fornemmer, hvad jeg mener)

    Kys, knus, kram og varme tanker

  3. Janne:

    Regnen, havet, isen og træerne der ånder (eller holder vejret)
    Det er eet og samme stof. Blot i forskellige former.

    Indholdet er liv allestedse.

    Knus og kram

  4. Tina Charlotte:

    Jeg evner ikke som du at gribe november.
    Men jeg griber, det bedste jeg kan.
    Prøver at finde varmen i igloens kølige læ 😉

    Tak for din kompliment.
    DEN varmer!!! 😀

  5. Tosommerfugle:

    Ja bare man ikke som Ikaros flyver for tæt på solen, og brænder vingerne 😉

    For lidt og for meget, du ved …..

    (men det har nu altid fascineret mig, at man kan ha det så varmt i en ishytte, som man kan. Stof til eftertanke)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s